1 artikel med fadlagring fundet.

Fadlagring

Fadlagring
Fadlagring benyttes i dag i stor stil. Dels har det en gavnlig effekt på vinen og dels er det blevet et synonym med kvalitetsvin. Fadlagring er dog ikke ensbetydende med en bedre vin. Kun vin, der i udgangspunktet er vellavet, har gavn af at blive lagret på fade og kun nye eller næsten nye fade, har en effekt på vinen. Læs mere i artiklen egefade.

Fadlagring påvirker både vinens farve, aroma og garvesyre. Det er i høj grad valget af træsort og fremstillingsmetode, der afgør hvordan vinen efterfølgende påvirkes. Fadene kan både benyttes under gæring og modning/lagring. Vinen påvirkes mest under modningen.

Faktorer for påvirkning
  • Træsort
  • Graden af brænding
  • Længden af gæring/modning
Typiske aromaer
  • Kokosnød - amerikansk eg
  • Nellike - langsom tørring
  • Vanilje - fransk/amerikansk eg
  • Læder
  • Apotek
  • Toast - unge vine
  • Furfural - gør vinen blød
  • Lakrids - meget brændt
  • Røg
  • Frisk grøn træ - fejl
Kemisk set sker der det, at stoffer i træet reagerer med vinen samt at vinen langsomt ånder, altså oxiderer, gennem træet. Efter 2-3 år er træets porrer stoppet til så iltningen stopper og træet har frigivet sine stoffer. Det er altså kun nye egefade, der har disse egenskaber. Hver gang et fad er en brugt, kræves dobbelt så lang tid for at påvirke vinen og til sidst har fadene slet ingen effekt på vinen.

De aromaer og egenskaber vinen opnår ved lagring, kommer fra forskellige stoffer i træet, fx laktone, cellulose, phenoler, aldehyd og garvesyrer. Omsat til dufte, er de typiske beskrevet nedenunder:

  • Kokosnød - duften af kokosnød fremkommer, hvis træet modnes langsomt og vinen lagres længe på fadene. Det er næsten udelukkende amerikansk eg der har denne egenskab.


  • Nellike - en varm og krydret duft, som minder om både jul og tandlæge. Duften er mest udpræget for fade lavet på fransk eg, der langsomt har fået lov at tørre i det fri. Nellike findes derfor sjældent i vine fra oversøiske lande, hvor ovntørring er udbredt. Duften skyldes eugenol, som fremkommer når træstofferne nedbrydes.


  • Vanilje - ligesom nellike, udskilles duften af vanilje når træstoffer nedbrydes. Aromaen opstår når træet tørres. Vanillje er mest udpræget for fransk og amerikansk eg, der er medium ristet. Duften findes både i rød og hvid vin.


  • Læder - duften af læder fremkommer når stavene brændes. Hvis duften bliver for markant, kan den få en negativ lugt af hest, stald eller saddellæder. Aromaerne opstår når vinen modnes på fad. Jo længere tid den lagres, jo voldsommere bliver duften.


  • Apotek - hvis fadet er kraftigt ristet, vil vinen få en duft af apotek og en let varm smag. En duft og følelse som især kendes fra røgede whiskyer.


  • Toast - en duft der minder om popcorn og ristet brød. Duften er mest udpræget for unge vine, da den nedtones med alderen.


  • Furfural - en duft af bitre mandler, som minder om Amaretto. Duften fremkommer når cellulose i træet brændes. Der sker oftest når fadene er meget brændte. Reaktionen gør tillige vinen blødere.


  • Lakrids - som med furfural, fremkommer duften af lakrids når træets cellulos brændes. Det er duften af krydret lakrids som kan findes i vin.


  • Røg - duften af bål og brændt træ, der naturligt fremkommer af brændte fade.


  • Endelig er der duften af friskt grønt træ, som kan minde om agurk og banan. Den bør ikke være i en vin. I så fald betragtes det som en fejl, der typisk kommer af dårligt kløvet træ eller træ der ikke er tilstrækkeligt tørret.
Foruden aromaerne, er lagring på fad med til at gøre vinen blødere og i nogle tilfælde give dem en længere levetid.

Alternativer til egetræ

Alternativer til nye fade
  • Træstykker
  • Savsmuld
  • Træstave
Nye egefade er dyre, men de aromatiske effekter som opnås er populære. Det er derfor ikke overraskende, at der er kommet en lang række billigere alternativer til. Mest populær er tilsætningen af træstykker direkte til mosten. Men også brugen af savsmuld eller træstave anvendes.

Mange vinproducenter er begyndt at gære og lagre vin på store ståltanke, i stedet for de traditionelle træfade. Ståltanke er billigere, kan genbruges og har nogle hygiejnemæssige fordele. For stadig at opnå træets aromatiske effekt, tilføjes træklodser under gæring eller lagring direkte til mosten. Det har flere fordele. Dels er det langt billigere, da der ikke skal fremstilles nye fade hvert år, som efterfølgende skal kasseres og dels afgiver træstykkerne langt hurtigere deres aroma til vinen. Typisk kræves ikke mere end et par uger, mens det kan tage år før træfade har afgives deres aroma til vinen. På den anden side mener kritikerne, at aromaen fra træstykkerne er en-dimensionel, altså mindre kompleks end dem der kommer fra fade. Dernæst at duften af vanilje ofte bliver for markant. Endelig opnår vine på fad en længere levetid end de mere primitive alternativer.

Fra 2006 har det i EU været ulovligt at bruge træstykker i vin, men de bruges stadig flittigt i oversøiske lande.