vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeItalienVenetoAmarone della ValpolicellaVeneto > Amarone della Valpolicella

Amarone della Valpolicella (DOCG)

Kort over vinregion Amarone della Valpolicella

Kort over Veneto i Italien

Amarone er en af danskernes helt store vinfavoritter, som kun har nydt stigende popularitet gennem de sidste 10-15 år. Det er ikke en af vinverdenens såkaldte store vine, men alligevel appellerer den til den brede befolkning i lille Danmark. Ung som gammel. Måske skyldes populariteten, at vinene produceres i Verona som også er et yndet turistmål, hvor man også kan finde Gardasøen. Eller måske skyldes det, at dens fyldige og varme karakter er det perfekte match til en kold vinteraften. I 2009 blev Amarone della Valpolicella endelig ophøjet til DOCG status, små 20 år efter navnet officielt blev lanceret.

Amarone er en tør rødvin, der fremstilles i Valpolicella. Der fremstilles også en sød udgave som kaldes Recioto della Valpolicella. Begge vintyper kaldes for passito, der hentyder til at de er fremstillet af tørrede druer. Recioto er en sød vin, mens Amarone er dens tørre modstykke. Amaro betyder bitter og henviser til, at Amarone er en bitter (tør) udgave af den oprindeligt søde vin. Fremgangsmåden er den samme for begge vintyper: Man tager de bedste druer og lægger dem til tørre, hvilket på italiensk kaldes for appassimento og deraf det afledte Passito. Druerne tørres på måtter eller i kasser og ligger til begyndelsen af det efterfølgende år. Processen bevirker, at en stor del af druernes væskeindhold fordamper og den tilbageværende ekstrakt bliver mere intens og mindre syreholdig. Den efterfølgende gæring afgør, om der kommer en tør eller en sød vin ud. Stoppes gæringen før alt sukkeret er omdannet, vil vinen indehold restsukker som gør den sød og vi har Recioto. For Amarone må der maksimalt være 0,4% restsukker, hvilket definerer skellet mellem den tørre og den søde variant. Vinen skal minimum indeholde 14% alkohol, men ofte nærmer den sig 17%.

Ripasso

I mellem de to yderpoler, den klassiske Valpolicella og Passito vinene, findes Ripasso. Den kaldes også for en fattigmands-Amarone eller mini-Amarone. Rispasare betyder at passere igen og det er netop det specielle ved Ripasso. Man tager en traditionel Valpolicella vin og hælder over kvaset fra Amarone-fremstillingen. Dels presser man de sidste smagsnuancer ud af Amaronen og dels begynder vinen igen at gære, da der stadig vil være sukker i kvaset. Det giver en mere fyldig vin, som optager farve og fylde fra den tidligere vin. Ripasso opnår en højere alkoholstyrke, grundet den længere gæringstid. Alkoholstyrkeen ligger på 13,5% til 14,5%. Der er flere varianter af fremstillingsprocessen, som dog alle benytter materiale fra tidligere fremstilling. Vinene minder ofte mere om en kraftigere og mere fyldig Valpolicella Superiore, fremfor en lille Amarone, som de tit fremstilles som.

De to Amarone skoler

Som med så mange andre italienske vine, er der opstået to divergerende skoler: traditionalisterne og modernisterne. Traditionalisterne benytter gamle og ikke-optimale opbinding af vinstokkene, tørrer druerne på loftsrum i natulig ventilation. Det giver øget risiko/mulig for udvikling af råd, enten den farlige gråskimmel eller den ædle råd. Ædelt råd kendes fra søde vine som Sauternes, men når den opstår i produktionen af tør Amarone, resulterer det i en mere sødme, fedme og fylde, men til gengæld mistet farve, tanniner og smagsnuancer. Ydermere lagrer traditionalisterne vinen på gamle fade, hvilket ikke bidrager til smagen.

Modernisterne har derimod moderniseret vinfremstillingen fra vinstokkenes opbinding til brugen af nye egefade. De benytter kontrolleret tørring af druerne, hvilket sikrer at der ikke opstår ædelt råd. De moderne Amarone vine har en mørkere farve, højere indhold af garvesyre og dermed længere lagringspotentiale. De udvikler sig derfor også til mere komplekse vine når de får lov til at ligge i kælderen. Det er således vine mere mere frugt, mere friskhed og med fadpræg.

Historie

I 2009 blev Amarone ophøjet til sin egen DOCG, hvor den før lå under Valpolicella DOC. Problemet har i mange år været, at Amarone-vinene var langt mere populære end de traditionelle Valpolicella vine og forbrugeren kender i langt højere grad navnet Amarone end Valpolicella. Amarone DOCG er ikke et særligt område af Valpolicella, men en række krav til druesorter og fremstillingsmetoder, som skal være opfyldt, før flaskerne må pryde sig med bandarole og navn.

Producenter

Modernisterne: Romano Dal Forno og Allegrini. Priserne er skyhøje, op til flere tusinde pr. flaske.

Traditionalisterne: Guiseppe Quintarelli, Bertani og Masi. Guiseppe ligger også i den prismæssige helt tunge ende, mens Bertani og Masi er til at komme i nærheden af.

Druerne

Amarone defineres primært at de fire druesorter: Corvina Veronese, Corvinone, Rondinella og Molinara. Corvina Veronse er den absolut vigtigste sort. Den er rygraden i de bedste vine fra området

FAKTADruesorter i Amarone della Valpolicella

Årgangstabel for Amarone della Valpolicella

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2019

93

2018

88

2017

88

2016

94

2015

94

2014

88

2013

94

2012

89

2011

87

2010

94

2009

92

2008

90

2007

94

2006

93

2005

90

2004

94

2003

88

2002

83

2001

91

2000

88

1999

89

1998

89