Vinlande > Spanien

Spanien
Appellationer

Kort over Spaniens vinregioner
Spanien

I det gamle Spanien var rødvin lavet på Tempranillo og sherryPalomino. De spanske rødvine var billige, var ofte 5-8 år gamle Reserva-vine, der ikke havde megen syre, men var lette at drikke og smagte lidt af syden. Sådan ser det moderne Spanien slet ikke ud. Der eksperimenteres med spansk vin som aldrig før. Der plantes internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, ligesom resten af verden uden for Europa gør det. Det spanske klima er dog markant varmere end det franske, så her er ingen frygt for at vinene mangler sol og varme - ofte er problemet det modsatte.

I Rioja produceres stadig klassiske spanske vine, med masser af vanilje og brændt eg. Nabodistriktet Navarra er hjemsted for eksperimentelle fornyelser, faktisk i så høj grad, at man aldrig helt ved hvad flasken gemmer på. Her bruges klassiske spanske druer såvel som internationale, der fadlagres og der produceres unge saftige vine der ikke har lagt på fad.

Priorat er spaniens nye stjerne. Her er nye investorer kommet til. De presser det maksimale ud af området, hvilket også tydeligt kan ses på priserne.

Klima

I Spanien er der varmt. Et af de dominerende geografiske elementer, er højsletten Meseta Central, der betyder indre højslætte. Højslætten, der er omkranset af bjerge, dækker det meste af det centrale Spanien. Højden rangerer mellem 610 og 760 moh. Herfra og ud mod havet, flyder også spaniens største floder, som er livsnerven for de fleste vinbønder.

Ind mod landet bliver klimaet mere ekstremt, med temperaturer som nærmer sig 40 grader og meget lidt nedbør. Nebøren har desuden en tendens til at skabe oversvømmelse, da den kommer pludselig og koncentreret. Vinteren er karakteriseret af kulde og frost. Det spanske klima kræver nøje planlægning af vinmarkerne. I de varmeste områder, produceres vine med alkoholstyrke og lavt tanninindhold. For at kompensere for varmen, skal vinmarkerne anlægges i højden, på skråninger eller ved kysten.

Druesorter

Man regner med, at der er flere end 600 druesorter i Spanien, men 80% af al vin fremstilles på kun 20 af dem. En af de mest udbredte hvide er Airén. Den er plantet over det meste af det centrale Spanien og var engang fundamentet for fremstilling af brandy, da den giver en høj grad af alkohol og er meget tilbøjelig til at oxidere - to væsentlige elementer for fremstilling af brandy. Herefter kommer de to røde, Tempranillo og Grenacha, der resulterer i kraftige og fyldige vine.

DruesortFarve
Airénhvid
Tempranillorød
Grenacharød

Vine og stil

Ligesom fransk vin, bygger spansk vin på tradition. Vinen har altid været kendt for at være rustik og præget af fadlagring, selv hvidvinen. Nogle vine ligger helt op til 20 år på fad. Det har skabt vine med kraftig fadpræg, som i dag er blevet synonym med Rioja.

NavnTotal lagringMin. fadlagring
Vino joven0 år0 år
Crianza2 år6 måneder
Reserva3 år1 år
Gran Reserva5 år1,5 år
Ofte har vinene fået væsentlig længere tids langring, end deres minimumsgrænser. En Gran Reserva er ikke nødvendigvis bedre end en Crianza, det er et spørgsmål om hvilken vin der skal fremstilles.

En anden væsentlig spansk vin, er Sherry. Det er en hedvin, som produceres i Jerez på Palomino, Moscatel og Pedro Ximenez. I 1990'erne afgjorde EU, at kun hedvin fra Jerez, må kaldes for Sherry. Læs mere under Jerez y Manzanilla.

Historie

Dette store udbud af nationale druesorter gav en tidlig start for vindyrkning i Spanien. Arkæologer har fundet spor af druekerner så langt tilbage som 4.000-3.000 f.Kr. Under romerriget var vin en udbredt eksportvare. De to største vinregioner var Tarragona mod nord og Andalusien mod syd. Kvaliteten var svingende. Vi skal helt frem til det 15. århundrede, før der igen sker noget. Christopher Columbus opdagede Amerika. Det åbnede op for nye eksportmuligheder og nye muligheder for vindyrkning. Spanske kolonister medbragte europæiske vinstokke på deres opdagelsesrejser. Op igennem det 17. og 18. århundrede blev Sherry, Madeira og Rioja populære vine, men Spanien kom hurtigt bagefter resten af de europæiske lande, som var godt i gang med den industrielle revolution.

Vendepunktet kom da phylloxera hærgede Europa. Især Frankrig blev hårdt ramt, hvilket gjorde spansk vin mere eftertragtet. Ikke nok med at efterspørgslen steg, men mange franske vinbønder krydsede også pyrenæerne og emigrerede til Spanien, hvor arbejdet som vinbonde var bedre. Det var især de nordligste regioner de emigrerede til, Katalonien, Navarra og Rioja. Med sig bragte de viden, håndværk og druesorter. Derfor ses der i dag en større koncentration af franske druesorter i det nordlige Spanien. En af de ting som franskmændene medbragte, var det 225 liter store egefad, barrique. Med tiden blev de spanske vinmarker også ramt af phylloxera, men på det tidspunkt, var kuren kendt og ødelæggelserne blev ikke så langstrakte og langvarige, som hos naboen Frankrig.

Spansk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Den spanske vinlov, Denominación de Origen (DO), stammer fra 1932. Den bliver jævnlig opdateret. I 2003 blev to nye kategorier således tilføjet, således at Spanien nu har det mest differentierede system.
Denominación de Origen de Pago (Pago)
Ny klassifikation a 2003. Pago betyder vingård og klassificeringen gives derfor til ekseptionelle vingårde, som ikke hører under DO eller DOC og derfor ikkeer berettiget til denne klassifikation. de Pago er derfor ikke bedre/højere end DO eller DOC.
Denominación de Origen Calidicada (DOC)
Øverste klassificering, som pt. er besiddes af tre regioner. Klassificeringen opnås kun hvis området har produceret gode vine flere år i træk. Samtidig er udbyttet lavere end for DO, og antal lovlige druesorter er yderligere indsnævret.
Denominación de Origen (DO)
Den primære kvalitetsklassifikation. Her garanteres for at vinen kommer fra det område der står på flasken. Samtidig er der særlige regler for druesorter, udbytte mm., som skal overholdes.
Vinos de Calidad Con Indicación Geográfica (VCIG)
Ny klassifikation af 2003. VdM og VdlT anses ikke for at være "kvalitetsvine", hvorfor denne klasse er oprettet, for de vine, som stadig ikke har opnået DO-status, men trods det hæver sig over bord- og landvinene.
Vino de la Tierra (VdlT)
Landvine med angivelse af området. I denne klasse var tidligere også supervine, som grundet valg af druesorter, blev deklassificeret fra deres respektive DO eller DOC klasse - de kan nu rykkes op i Pago-klassen. Det samme sker i Italien, hvor nogle af landets bedste vine ligger i IGT-klassen.
Vino de Mesa (VdM)
Bordvine uden årgang og uden angivelse af område.

Facts om vinlandet Spanien og spansk vin

  • Størrelse: Verdens 3. største vinland (kvantum)
  • Areal: 504.000 km2, heraf 1,2 mio. ha. vin
  • Indbyggere: 45,2 mio.
  • Opdeling: 17 regioner, 50 provinser
  • Bedste regioner:
  • Primære druesorter: Tempranillo