DOCGOprindelsesgaranti fra Italien, der står for Denominazione di Origine Controllata e Garantita. DOCG kom til i 1963 og skulle dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder er disse vine kontrolleret, men også garanteret. Problemet med DOC er, at det tildeles alt for mange vine og derfor ikke har den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG. I 1992 var der således kun 11 vin som kunnde pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. De selv samme er i dag nogle af italiens mest populære vine. Herefter blev der udnævnt nogle vine som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG, bl.a. Albana di Romagna og Soave. I dag står DOCG for nogle af italiens bedste vine, men billedet er blevet forplumret, så DOCG ikke entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt. Formelt er kravene til DOCG strammet i forhold til DOC og en smagskomité skal godkende vinene. I praksis er kvaliteten dog ikke garanteret, men de lavere høstudbytter har haft en positiv indflydelse på områdernes udvikling.