vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > A

AOC

Akronym for Appellation d'Origine Contrôlée, der er et kontrolsystem indført af en komité af franske myndigheder og vinproducenter i 1935. AOC er en garanti for navn og oprindelse, men betegnelsen betyder endvidere, at vinen er fremstillet efter lokale fastdefinerede traditioner. Der er regler om brug af bestemte druesorter og deres pleje, høstens størrelse og minimumindhold af alkohol. AOC kan dække et helt område som Bordeaux, et underdistrikt som Médoc eller en kommune som Margaux. I Frankrig er omkring 400 vinnavne (1993) omfattet af AOC-reglerne. Der er strengere krav, jo mindre et vindistrikt er, dvs. kravene for Margaux er strengere end dem for Bordeaux. Men alle AOC-vine skal for hver årgang godkendes af et smagepanel, sammensat af statslige og lokale eksperter. Dette er ikke ensbetydende med, at alle godkendte vine smager godt, hvilket jo er en subjektiv bedømmelse.