Vurdering af vin

I Danmark handler de fleste indkøb om at gøre et godt køb og gerne få mere end man betaler for. Danmark er lidt af et discountland på den front og måske er det årsagen til, at størstedelen af det danske anmelderkorps anmelder vine til prisen. En fremgangsmåde jeg vil argumentere for, ikke giver mening indenfor kultur, oplevelser og fødevarer og herunder altså også vin. Lad mig illustrere det med et eksempel:

	Vin A til 40,00 kr.	Vin B til 100,00 kr.
Relativ skala - anmeldt til prisen
Absolut skala - anmeldt ift. kvaliteten

Hvilken vin er det bedste køb? Hvilken vin er bedst? Hvis vinen vurderes i forhold til prisen, virker A som det bedste køb og som den bedste vin. Vurderes de derimod på deres kvalitet, er der ingen tvivl om, at B er den bedste vin. Om den er et godt køb, afhænger af, hvordan man har det med at drikke vin til 40,00 kr. En vin til 40 kr. smager som oftest som en vin til, ja netop 40 kr. Så kan man være heldig at få lidt mere for pengene eller lidt mindre. Ifølge anmeldelsen til prisen, kan man nemt få den tanke, at her ligger en stor oplevelse og lurer i glasset - men de fleste bliver nok skuffet, især når forventningerne er skruet helt op til topkarakter.

Man kan fremstille tal som man vil

Lad mig give to forskellige eksempler på, hvordan man kan fremstille vurderinger. Så kan man selv vurdere, om det vejleder eller vildleder.

Vinavisen.dk anmelder hver uge 20-30 vine der maksimalt kan tildeles 5 stjerner. Avisens vurdering er blandt de mest citerede af forhandlerne og det er der nok en god forklaring på. I en helt tilfældig uge, havde hele 26 ud af 31 smagte vine fået de maksimale 5 stjerner. Det svarer til at 83 % fik topvurdering og kan næppe kaldes en normalfordeling. Vinene anmeldes til prisen, hvorfor en vin til 40 kr. og 200 kr. begge vurderes relativt i forhold til prisen og dermed betyder en topkarakter ikke det samme. Det samme gælder for en vin til 50 kr. og en til 52 kr. - de kan ikke sammenlignes. I følge Vinavisen.dk er 4 ud af 5 vine i den tilfældige uge altså i den absolutte topklasse og giver maksimalt for pengene. Sat lidt på spidsen, så kan man trygt købe en vilkårlig vin, for der er kun ringe chance for at den ikke er et røverkøb. Vurder selv, om forbrugeren er blevet hjulpet til at plukke de bedste vine ned fra hylden eller ej?

En forklaring kunne være, at vinproducenterne generelt laver bedre vin i dag end for 10-20 år siden. Klimaet er mange steder blevet mere gunstigt, ny viden og nyt udstyr i kældrene har højnet kvaliteten betragteligt. Men det betyder jo blot, at baren for kvalitet skal flyttes tilsvarende. Den kvalitet man for 10 år siden skulle betale 100 kr. for, kan man i dag finde til måske 60 kr. Det er dejligt, men det betyder også, at man i dag skal forvente mere for 100 kr.Eksempelvis kunne man jo vurdere de føromtalte 83 % topanmeldte vine fra 1 til 5, så de bedste af de bedste blev adskilt fra resten af det gode felt. Det kan umuligt være sandt, at alle er lige gode. En anden forklaring kunne være, at en flot anmeldelse er mere værd for en forhandler end en middelmådig. Det er nemmere at markedsføre en vin med fem stjerner, vurderet til prisen, end en der har fået to på en absolut skala - det forstår de færreste folk, med mindre der er tale om Parker-point. En gavmild anmelder tiltrækker sikkert også flere forhandlere, end en utilregnelig.

Det andet eksempel er Vin-top-10. Her benyttes Parkers 100 point skala, men dog med den twist, at vinene maksimalt må koste 100,00 kr. Dvs. de bedste vine til maksimalt 100 kr., tildeles 100 point. Således tildeles vine til omkring 50-60 kr. jævnligt 95 og 96 point. Hvis en vin modtog samme vurdering fra Parker, ville det være ensbetydende med en stor oplevelse og vinen ville træde ind i en lille kreds af kultvine. Prisen ville stige markant og ejeren ville være berømt og beriget med et trylleslag. Helt det samme skal man passe på med at forvente af en vin på Vin-top-10. Igen er det utrolig tiltalende for en vinsælger at kunne skrive 96 point ud for sin vin til 59,95 kr. - den sælger jo nærmest sig selv!

De to eksempler er blot udvalgt for at illustrere to forskellige tilgange til det samme emne. Vurder selv, om de gør det nemmere at finde den gode vinoplevelse eller skaber flere skuffelser, fordi sammenhængen mellem kvalitet og point er svær at gennemskue.

Hvis alt andet blev anmeldt som vin

Lad os lege lidt med tanken om at anmelde andre forbrugsgoder som var det vin til prisen. Der lader til at være konsensus om, at restauranter alene anmeldes på baggrund af madens kvalitet og smag. Det betyder, at når en given restaurant får 6 ud af 6 kokkehuer eller 3 Michelinstjerner, så kan man roligt bestille bord og få sig en udsøgt oplevelse, hvis man da har råd. Men her er der typisk en meget præcis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis restauranter i stedet blev anmeldt til prisen, så ville den lokale grillbar, Mc. Donalds og Jensens Bøfhus, måske også få 6 kokkehuer, for det er da fascinerende, at man kan blive mæt for 50-100 kr. inklusive isdessert ad libitum og genopfyldning af drikkevarerne. Men siger det noget om kvaliteten og oplevelsen?

Hvordan anmelder man tøj, sko eller et ur? Man kan købe et ur til under 100 kr. i Bilka eller give 50.000 kr. for et begynder-Rolex, begge kan vise hvad klokken er og ridsefrit glas er ikke længere forbeholdt de eksklusive varemærker, så til prisen vinder uret fra Bilka. Hvilken teaterforestilling er bedst, den til 75 kr. i Sdr. Omme eller den 500 kr. dyrere billet i Det Kongelige Teater? Hvilken bil kører bedst, den til 100.000 kr. eller den langt dyrere Mercedes? Hvis det udelukkende handler om at komme fra A til B, som det gør for mange mennesker, vinder den billigste model, men er turen også en oplevelse? Hvis det at drikke vin kun handler om at få alkohol indenbords, så vinder den billige altid, men er det en oplevelse? Nej, det er svært at se, hvorfor vin skal anmeldes til prisen, nu vi interesserer os for kvalitet og oplevelser. Hvis ikke, så var du nok ikke havnet her. Hvis vi som svenskerne kun interesserer os for alkohol per krone (APK), så er det en anden snak - men angiv det venligst i anmeldelserne!

Pointsystemer

Pointgivning og vurdering af vin spiller i dag en stor rolle. Kritiske tunger vil mene, at de få magtfulde selvudnævnte dommere, faktisk har alt for megen magt. Men markedet for vin er så stort, at ingen kan danne sig et komplet overblik. Derfor tyer vi i stigende grad til point og stjerner, der kan ledes os gennem junglen af vinoplevelser fra alverdens lande. Der benyttes primært fire forskellige pointsystemer og skalaer til at vurdere vin. En vin kan få fra 3 til 100 stjerner/point - men hvordan er de relateret til hinanden? For at man kan afkode en vurdering, er det væsentligt at vide, hvordan skalaen aflæses. Nedenfor er vist en tilnærmet sammenligning mellem de mest udbredte vurderingsmetoder.

Betydning	3-skala	5-skala	20 point	100 point
Under middel			00-10	00-70
Middel			10-12	70-80
God			12-14	80-84
Meget god			14-16	85-89
Fremragende			16-18	90-94
Exceptionel			18-20	95-100
Eksempler:	Gambero Rosso, Michelin Guide	Decanter, vinlex.dk	Jancis Robinson	Robert Parker, Wine Spectator

Robert Parker introducerede sit 100 point system i 1978. Senere adopterede Wine Spectator samme system, hvilket har gjort det til en udbredt og anerkendt måde at vurdere vin på. 100 point systemet bygger på det amerikanske karaktersystem. Både Robert Parker og Wine Spectator er da også amerikanske institutioner. Jancis Robinson benytter et 20 points system, som afspejler det franske karaktersystem. Det engelske vinmagasin Decanter benytter et 5 point system, som minder om den måde hoteller klassificeres på. Mest simpelt er Gambero Rosso, som kun benytter tre klasser til at vurdere vin. Her er det at få et glas, en anerkendelse i sig selv.

Kritik og inflation af pointsystemer

Man ser aldrig en vin blive solgt på en Parker-score under 80 point - ofte ikke under 90 point. Jeg vil tro den er usælgelig fordi vi kun vil have det bedste, hvilket jo er lidt af et paradoks. Det betyder, at Parker reelt kun benytter sig af pointene 80-100, hvor 80 og under er lig med dårlig vin. Hvorfor så ikke blot benytte en 20 point skala, hvor 1 svarer til 80 og 20 til 100? Det samme kan man sige om mange af dem der benytter 5 og 6 point systemerne. De danske dagblade bruger i dag 6 stjerner til at vurdere en vin, et antal der de seneste år er steget fra 4 til 5 til i dag 6 glas, stjerner, proptrækkere og andre mere eller mindre opfindsomme symboler. Som det kan ses af ovenstående tabel, gør det ikke den store forskel. Det bliver blot muligt at skelne mere nuanceret mellem vinene i bunden. Men i praksis interesserer ingen sig for vine der ligger i bunden. Resultatet er altså, at man indfører flere stjerner, som reelt betyder under middel eller dårlig - men hvorfor have 2, 3 eller 4 point til at angive hvor middelmådigt eller dårligt noget er?

Omvendt er det med Michelin Guiden. Her er 1 stjerne lig med toprestaurant og garant for meget høj kvalitet. De har så at sige skåret alt det væk, som ingen alligevel interesserer sig for. Hvis man skal være kritisk, så er der ganske enkelt gået inflation i antallet af stjerner. Folk føler de gør en bedre handel når de køber en vin som har fået 6 ud af 6 stjerner, fremfor 5 ud af 5 stjerner - selvom begge har fået den bedst mulige vurdering. Uanset hvordan pointsystemet er skruet sammen, handler det om at få defineret, hvordan pointene oversættes til objektiv kvalitet.

Pris og kvalitet

Spiller prisen en rolle for en flaske vin? Ja selvfølgelig gør den det. Spiller den en rolle for kvaliteten? Det gør den ofte, men en dyr vin er ikke nødvendigvis en god vin. Omvendt kan en billig vin godt være bedre end en dyrere vin. For forbrugeren spiller prisen naturligvis en stor rolle. Men hvis en vin udelukkende vurderes på dens objektive kvaliteter, spiller prisen ingen rolle overhovedet. Men alligevel vurderes mange vine i forhold til prisen, det ses fx i de danske dagblade. Det betyder, at en vin til 30 kr. kan opnå maksimale point, på trods af, at den faktisk på ingen måde er en nydelse - giver det mening? Og kan det overhovedet bruges til noget? Hvis ikke prisen tages med i betragtning, kunne man forestille sig, at pris og kvalitet følges ad. Det gør de til dels, men en dyr vin er langt fra altid en god vin - og en billig vin kan godt overraske positivt.

Et andet problem med at inddrage prisen, er de tilbud og rabatter, der uge efter uge præger de danske tilbudsaviser. Ofte sætter et supermarked eller forhandler prisen på deres vin ned, netop som de skal anmeldes. Da de jo anmeldes til prisen, får de en bedre rating end de ellers ville have fået. Ugen efter, er prisen tilbage til den oprindelige, men under prisskiltet hænger de obligatoriske stjerner. I teorien kunne de forære vinene væk for en uges tid og dermed være ret sikker på at få maksimal vurdering.

	Fordele	Ulemper
Pris/kvalitet	Vurderingen afspejler hvor meget man får for pengene.	Vurderingen afspejler ikke hvor god vinen egentligt er, men hvor meget man får til pengene. Til 30 eller 40 kr., kan man ikke forlange meget, så hvis man ikke bliver syg af den, skal den måske have topkarakter?
Kun kvalitet	Alle vurderinger kan sammenlignes, der fokuseres kun på kvaliteten og oplevelsen - jo bedre vurdering, jo bedre er vinen. Rabat og tilbud spiller ingen rolle.	De billigere vine kan virke middelmådige eller dårlige, da de sjældent får topkarakter. Denne holdning kan dog nemt ændres.

Point på vinlex.dk

vinlex.dk anmelder vinene ud fra samme principper som Robert Parker, dvs. vinene måles alene på deres kvalitet, så omdømme, popularitet, pris eller producent tæller ikke med i vurderingen. Karakteren skal ses som en vurdering af, hvor godt vinen yder i sin gruppe. Dvs. Barolo, Hermitage, Ribera del Duero osv. vurderes i forhold til hinanden, hvor 1 udgør bunden og 5 udgør toppen af kategorien. Karakteren kan aldrig stå alene og den ledsages derfor af en uddybende beskrivelse. Da vinene anmeldes indenfor sin egen kategori, kan man ikke umiddelbart sammenligne en 5-stjernet vin fra Beaujolais med en fra Bourgogne.

Da prisen ikke tæller med, skal man vænne sig til, at 2 og 3 stjerner benævner gode og meget gode vine - altså vine der er værd at drikke! Både dyre og billige vine kan desuden nemt sammenlignes, blot ved at filtrere på prisen. Hvis de billigste vine tildeles 1-3 stjerner, vil dem til 3 simpelthen være de bedste til prisen.

	En dårlig vin.
	En middelmådig vin, uden nærmere angivelse.
	En god vin, som sjældent har den store kompleksitet.
	En meget god vin, som byder på en vis grad af kompleksitet.
	En fremragende vin, som er i god balance og har stor kompleksitet.
	En exceptionel vin, som besidder alt hvad en topvin skal besidde. En vin i perfekt balance og yderst kompleks.