vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > R

Remontage

Når druer, skaller, stilke og kerner gæres, vil der i toppen af gæringskarret dannes en såkaldt hat. Da smag, farve og tannin sidder i skallerne, opnår man større ekstrakt, som hovedsageligt er mere smag, dybere farve og mere tannin, hvis man opløser denne hat. Én teknik er remontage, hvor vinen under gæring pumpes fra bunden af gæringskarret og op i toppen igen. Man gør typisk dette én gang i døgnet, men hvis man ønsker en endnu mørkere og powerfuld vin, kan det gøres flere gange dagligt. Tilbage i 90'erne hvor Robert Parkers indflydelse var størst, var der en tendens til at udføre remontage flere gange dagligt, for at skabe netop mørke og kraftfulde vine, som især amerikanerne efterspurgte.