Pinot Noir

Pinot Noir siges at være den drue, der smager af mindst. Faktisk hævder nogle, navnlig i Bourgogne, at Pinot Noir slet ikke smager af noget og derfor er den bedste eksponent for at repræsentere sit terroir, altså jordbund og mikroklima. Når druen ikke i sig selv smager af noget, må den endelige vin være et fuldstændigt produkt af vitikultur og vinifikation, og det er vand på de franske bønders mølle.

Bourgogne

Pinot Noir er uløseligt forbundet med Bourgogne.Rød Bourgogne laves 100 % på Pinot Noir og betragtes af mange som verdens bedste og fineste vin, ikke blot på Pinot Noir, men uanset druesort. Men fra samme område kommer også nogle af verdens mest tarvelige vine - god Bourgogne koster penge, mange penge! Netop fordi rød Bourgogne har så stor prestige, kvalitet og høj pris, har mange regioner og lande udenfor Bourgogne og Frankrig, i en lang årrække forsøgt at kopiere vinene - eller måske snarere, kopiere deres guldæg. Men efterhånden er det gået op for de fleste, at det simpelthen ikke lader sig gøre. Vinene fra Bourgogne er unikke. Dermed ikke sagt, at der ikke laves mindst lige så gode vine på Pinot Noir udenfor Bourgogne - de smager bare ikke som Bourgogne, basta!

På trods af Pinot Noirs skrøbelige væsen, er den plantet over det meste af kloden. Som hovedregel kommer de bedste vine fra Bourgogne i Frankrig, Californien og Oregon i USA samt Marlborough på New Zealand.

Høst og klima

Pinot Noir skiller sig først ud når den helt rigtige Pinot Noir-tone rammes. Det kræver et køligt og stabilt klima samt at druerne høstes på rette tidspunkt. Vinstokkene plantes derfor ofte på specielt gunstige marker, mange hundrede moh., ved store søer eller ud mod havet, for at skabe et køligt klima og gerne i læ af en bjergkæde for at skabe stabilitet. Høsttidspunktet er også særdeles vigtigt. Høstes den for tidligt opnås ikke den elegante bærfrugt og sødme, høstes den omvendt for sent, bliver vinen flad, mister sin aroma og dybde. I den Nye Verden bliver den tit overmoden. Omvendt forholdet det sig i det nordlige Europa, herunder også Bourgogne, hvor der i dårlige år kan være problemer med at få den moden nok. Foruden klimaet, så er råd altid et potentielt problem. Klaserne er små, tyndskinnede og de sidder derfor tæt. Det gør Pinot Noir ekstra udsat for råd og det kan tvinge bønderne til at høste før tid, hvilket i sidste ende skaber de tynde og spinkle vine, som resulterer i det tynde og spinkle vine, de fleste af os har stiftet bekendtskab med.

Smagen af Pinot Noir

Pinot Noir er først og fremmest elegant og feminin, har en let sødme, er parfumeret og mineralsk. Elegant og feminin må ikke forveksles med tynd eller spinkel. En elegant vin kan sagtens have pondus og kompleksitet, bare ikke på den opulente og anmassende måde. Her findes både kirsebær, jordbær, solbær og brombær og en udtalt duft af skovbær, der med tiden udvikler sig mere animalsk til noget der minder om stald. Har vinen været på fad vil vanilje også være at finde.

Vin på Pinot Noir er ofte lys i farven og har et lavt indhold af garvesyre, suppleret af en god portion frisk syre, som gør vinen frisk men ikke tannisk. Årsagen skal findes i, at Pinot Noir har færre kerne og en tyndere skal end fx Cabernet Sauvignon, som repræsenterer Bourgognes største konkurrent, nemlig Cru Classe vinene fra Bordeaux. Derudover er Pinot Noir rigere på alkohol end Cabernet Sauvignon, hvilket sammen med den lave andel af garvesyre, er med til at give den let fede følelse af fløjl eller silke. Hvis Cabernet Sauvignon repræsenterer det maskuline, vil Pinot Noir repræsentere det feminin og subtil.