OpbindingForuden beskæring er der forskellige måder at opbinde vinstokke. Det er især lokale og nationale forhold der afgør hvilken metode der benyttes, selvom man helt objektivt kan sige, at nogle er bedre end andre. Opbindingen hænger nemlig tæt sammen med udbyttet. Nogle systemer er fremelsket til at give et stort udbytte og dermed kvantitet, mens andre fokuserer på at alle drueklaser får mest muligt sol og ventilation, men et mindre udbytte. Opbinding afhænger af prisen for anlægning, omkostninger ved vedligeholdelse, ønsket udbytte og ønsket kvalitet af hver enkelt vinstok og drueklase. Vinbonden kan altså vælge en billig løsning, som er nem at vedligeholde og som giver et stort udbytte eller han kan vælge den dyre løsning, hvor udbyttet er mindre men kvaliteten høj. Valget kan lyde let, men ofte er der i et område tradition for at fokusere på enten kvantitet eller kvalitet og et skifte kan kræve en ny generation. Pergola/tendone er mest udbredt i Italien. Vinstokkenes blade er horisontal orienteret og befinder sig relativt højt over jorden, hvor drueklaserne hænger nedenunder. Det er karakteriseret ved at have en lav plantetæthed og højt udbytte pr. vinstok, dvs. det er mere egnet til kvantitet frem for kvalitet. Druerne modtager ikke optimalt sollys, da de hænger i skygge. Resultatet er druer med relativt lavt sukkerindhold og ikke optimale aroma-udvikling. Dårlig ventilation giver ydermere gode vækstbetingelser for svamp. En helt anden variant er gobelet/alberello. Her er planterne fritstående. Det giver et lavt udbytte og høj kvalitet fra hver enkelt vinstok. Ulempen er de høje omkostninger til manuel vedligeholdelse.