Mousserende

En mousserende vin indeholder en signifikant mængde kuldioxid (CO2), der gør den brusende og levende. Det resulterer i en prikkende følelse på tungen. Der er fire forskellige måder, hvorpå mousserende vin kan fremstilles. Den første er ved at tilsætte kuldioxid. Det er samme fremgangsmåde, som benyttes til sodavand. Ulempen ved denne metode er, at der produceres store bobler, som hurtigt forsvinder i glasset - igen kendes dette fra sodavand. Dette er klart den billigste fremstillingsproces, men den er ikke lovlig i EU til mousserende vin.

Den anden metode er Metodo Italiano eller Charmat, hvor kuldioxiden naturligt forekommer som del af en malolaktisk gæring. Gæringen finder sted på store stålfade. Herefter lagres vinen på flaske under tryk. Denne fremgangsmetode benyttes i dag over det meste af verden, men især i Prosecco og Asti. Resultatet er mindre og længerevarende bobler.

Den tredje metode er den traditionelle, som også kaldes for méthode champenoise. Det er naturligvis den, som benyttes i Champagne. Her udføres den malolaktiske gæring på flasken - læs mere under Champagne. Metoden er betydelig dyrere end Charmat og benyttes derfor kun af producenter, der vil fremstille de bedste bobler - eller hvor lovet foreskriver det, som i Champagne.

Den sidste metode kaldes transfer metoden. Her udføres den malolaktiske gæring ligeledes på flasken, men efter endt gæring, hældes indholdet tilbage på store tanke, hvor vinen færdiggøres. Til sidst hældes den tilbage på flaske.