Terroir

Oprindeligt et fransk begreb, der blev brugt om vin, te og kaffe, til at udtrykke produktets geografiske karakteristika. I dag benyttes det også udenfor Frankrig, men det gennemsyrer franskmændenes holdning til vin, mere end noget andet land.

Ordet kommer af terre, som betyder land, og det er netop en vigtig del af begrebet. Tanken er, at et stykke jord eller en mark, er defineret af faktorerne jordbund, mesoklima, topografi og dyrkningsmetode. Disse forhold er unikke rundt omkring i verden og præger derfor i forskellig grad vinstokkene. Kongstanken er, at disse forhold også afspejler sig i den endelig vin. En vin bliver derfor et produkt af terroir og vinstok. Terroir er fundamentet for AOC og tanken om appellation'er. Hvis ikke der er forskel på disse parametre, er der ingen grund til at oprette en ny appellation.

For os forbrugere, er tanken god. Det siger nemlig, at hver appellation bør have sin egen stil og smag. Det gør det meget nemmere, og mere interessant, for forbrugeren at udvælge de appellationer, der matcher ens smagspræferencer.

I realiteten har terroir-begrebet gennem tiderne været heftigt debatteret, dels fordi mange mener, at disse forhold ikke har betydning for vinen og dels fordi mange ikke kan identificere parametrene i den færdige vin. Tager vi de klassiske områder i Frankrig, som Bordeaux og Bourgogne, er der utvivlsomt forskel på selv de mindste områder. Det skyldes sandsynligvis også, at producenterne ofrer vinen meget kærlighed, så forskellene mere tydeligt kommer frem. Hvis målet i stedet er at holde omkostningerne nede, vil en vins terroir sandsynligvis være helt væk. De billigste vine kan ofte være svære at placere - de smager som noget, der kunne produceres overalt i verden.