Carignan

Carignan er verdens næstmest plantede druesort. Desværre ikke på grund af kvaliteten. Den er plantet i Frankrig, Spanien, Italien og Californien, men det er i Languedoc og Roussillon, den dominerer. Fra 1950 og frem blev den intensivt plantet, da den kan levere ekstremt høje udbytter, over 200 hl/ha. Den er en potentiel pengemaskine. Den har uden tvivl fyldt godt op i EU's vinsø. Mange steder afløste den Aramon, som var endnu ringere. Et skridt i den rigtige retning, men stadig langt fra den kvalitet forbrugerne kræver i dag.

Druen er rig på farve, garvesyre, syre og adstringens, men desværre også uden charme og finesse. Den er ikke specielt interessant som ung, lagrer dårligt og derfor heller ikke som gammel. De fleste vinproducenter blander den derfor med andre sorter eller vinificerer den efter Beaujolais-metoden macération carbonique. Det blødgør adstringensen og giver en mere rustik vin med en frugtig og parfumeret næse.

Endelig kan man også lave varietal vin på ren Carignan. I de fleste tilfælde bliver den den charmeforladte vin, som beskrevet ovenfor, men enkelte producenter formår også at få noget større ud af druen. Det er vin baseret på gamle vinstokke plantet i god og veldrænet jord. Dernæst skal udbyttet holdes under 30 hl/ha, og endeligt kræves enestående håndværk i såvel marken som kælderen. Carignan er ikke en let drue at lave vin på. Særligt den unge generation har taget udfordringen op i Languedoc-Roussillon. Belønningen er langt større end med de mere træfsikre Grenache og Syrah, som alle kan lave vin på. Gå efter de bedste producenter, hvis du vil smage en vertikal Carignan.

Uden for Languedoc-Roussillon er Carignan mest interessant i Californien. Her kan man enkelte steder, navnlig i Ridge Vineyards, finde vinstokke helt tilbage fra 1880. Da alderen på vinstokkene er væsentlig, produceres her mere intense vine, der dog altid er blandet med andre sorter. Ud over Californien dyrkes druen i mindre og stadigt faldende omfang i Spanien og Italien. Også her indgår Carignan som regel i en blandingsvin.