Syrah

Syrah er en af de helt store rødvinsdruer. Plantet i hele verden, men med et stilmæssigt spænd, der er svært at finde hos andre sorter.

Smag en Côte-Rôtie fra Nordrhône og en Barossa Shiraz op mod hinanden. Det er næsten svært at tro, at det er den samme drue. Den ene er mineralsk, pebret og stram; den anden nærmest sort, tyk og sødt frugtig. Klimaet er alt.

Oprindelse og historie

Syrah stammer fra Rhône-dalen i det sydøstlige Frankrig. Legenden om, at sorten skulle komme fra den persiske by Shiraz eller fra Sicilien (Syracuse), er romantisk, men forkert. DNA-analyser fra 1999 (UC Davis) viste, at Syrah er en naturlig krydning mellem Dureza og Mondeuse Blanche, begge lokale franske sorter. Sorten er altså fuldt ud rhônsk af oprindelse.

I Nordrhône er Syrah dokumenteret i århundreder og var allerede i det 18. og 19. århundrede anerkendt som grundlaget for Hermitage. Det var en vin, der dengang var mere berømt og dyr end de fleste bordeaux'er. Til Australien kom sorten med de første europæiske indvandrere i 1830'erne. Her kaldes den Shiraz. I dag er Australien verdens næststørste Syrah-producent efter Frankrig.

Klima og geografi

På trods af, at Syrah findes næsten overalt på kloden i dag, er den faktisk temmelig følsom over for klimaet. I for koldt klima giver den grønne, pebrede og tynde vine. For varmt klima resulterer i overmodne, søde vine uden struktur. Det optimale er en lang, varm vækstsæson med kølige nætter, der bevarer syren.

I Nordrhône er forholdene præcis i den søde zone: Stenholdig, veldrænet jord på stejle granitsklinter holder på varmen om dagen og køler af om natten. Kun i de allerbedste egne (Côte-Rôtie og Hermitage) er betingelserne ideelle, hvilket forklarer de høje priser. I Australien er udfordringen den modsatte: Sol og varme nok, men risikoen for overmodning er reel. De bedste vine kommer fra meget gamle buskvinstokke i Barossa Valley. De begrænser naturligt udbyttet og koncentrerer frugten. Forsøgene i 1980'erne og 1990'erne på at plante i Australiens koldeste egne for at efterligne Côte-Rôtie viste sig at gå for langt. For koldt klima gav grønne vine i stedet for komplekse.

Stil og smag

Der er to arketyper. I Nordrhône er tanninerne markante og eftersmagen tør og lang. Frugten er mørk bær (morbær, brombær, solbær) med frisk sort peber, lakrids og et strejf af røg og kød. Mineraliteten er udtalt. Vinene kræver lagring for at åbne sig. Det er præcist og stramt, ikke rundbuet og imødekommende.

De australske Shiraz-vine er det modsatte: Koncentrerede, sødere og med en viskositet, der kan få vinen til at virke nærmest tyk. Frugtprofilen skifter fra mørke bær til blomme, chokolade og eukalyptus. Fadlagring på nye barrique tilfører vanilje og røg. Det er ikke dårligere – det er anderledes. Men hvor den nordrhônske stil inviterer til eftertanke, inviterer Barossa Shiraz til umiddelbar nydelse.

Syrah i verden

Syrah dyrkes over hele verden og udtrykker sig vidt forskelligt afhængigt af klima og tradition: