Grenache

Grenache er en af verdens mest plantede røde druer og rygraden i Middelhavets store vine. I Frankrig hedder den Grenache, i Spanien Garnacha, på Sardinien Cannonau. Tre navne for den samme drue, men med vidt forskelligt udtryk afhængigt af klima, højde og vinproducent. Det er hjertet i Châteauneuf-du-Pape, den dominerende sort i Priorat, og fundamentet for Sydfrankrig og Spaniens blandingskultur.

Oprindelse og historie

Grenache stammer fra Aragonien i det nordøstlige Spanien og spredte sig med det aragonesiske kongedømmes ekspansion til Sardinien, Sydfrankrig og Nordafrika i middelalderen. I Spanien er den stadig en af de vigtigste røde druer, men i 1980'erne blev tusindvis af hektar gamle Garnacha-stokke revet op til fordel for Tempranillo og internationale sorter. Paradoksalt nok er netop de overlevende gamle stokke i dag blandt Spaniens mest eftertragede – det er dem, der producerer de koncentrerede vine fra Priorat, Campo de Borja og Calatayud.

I Frankrig etablerede Grenache sig som Sydrhônes vigtigste sort. I Châteauneuf-du-Pape udgør den typisk 60–80 % af blandingen. Samtidig er den uundværlig i den klassiske GSM-blending (Grenache, Syrah, Mourvèdre), der definerer rødvine fra hele det sydlige Rhône, Languedoc og Provence.

Klima og geografi

Grenache er en varmekrævende sort, der trives bedst i tørt Middelhavsklima med masser af sol og lidt nedbør. Den modner sent og har brug for en lang, varm sæson for at nå fuld modenhed. I for kølige klimaer forbliver den grøn og tanninstreng.

Sorten er robust og tørketolerant. Den dyrkes traditionelt som busktrænet vin (gobelet) uden espalier, og de gamle stokke kan klare sig med minimal vanding. De dybeste rødder giver de mest koncentrerede vine. Grenache er sårbar over for vind – i Châteauneuf-du-Pape og Roussillon beskytter de berømte galetsten (store rullesten) rødderne mod udtørring og reflekterer varme op mod druerne.

Jordbunden spiller en stor rolle: Kalksten og skifer i Priorat giver stramme, mineralske vine. Galetsten i Châteauneuf giver brede, krydrede vine med varmepræg. Granit i Sardinien giver lettere, mere elegante versioner.

Stil og smag

Grenaches signatur er en usædvanlig kombination: lys farve og høj alkohol. Farven kan virke vildledende – vinen ser let ud, men kan have 15–16 % alkohol og overraskende fylde. Aromaerne er varme og indbydende: rød frugt (jordbær, hindbær, kirsebær), krydderier (kanel, hvid peber, lavendel) og en karakteristisk provençalsk urtepræg.

Tanninniveauet er lavt til middel. Det gør Grenache mere umiddelbart tilgængelig end Cabernet Sauvignon eller Syrah, men det betyder også, at den sjældent kan stå alene i vine beregnet til lang lagring. Derfor blandes den næsten altid: Syrah tilfører farve og struktur, Mourvèdre giver dybde og holdbarhed. De tre tilsammen – GSM – er en af vinverdenens mest vellykkede kombinationer.

Som ren sortsvin kræver Grenache gamle stokke og lavt udbytte for at undgå at blive diffus og alkoholtung. De bedste rene Grenache kommer fra Priorat på gamle stokke, Châteauneuf-du-Pape og Barossa Valley, der har 100 år gamle vinstokke.

Grenache bruges også til to andre formål: rosévin og søde hedvine. Provence-rosé er i dag domineret af Grenache, sammen med Cinsault og Syrah, og de søde vine fra Banyuls og Maury i Roussillon er udelukkende baseret på Grenache – oxidative, portlignende vine med chokolade, kaffe og tørret frugt.

Grenache i verden

Grenache dyrkes bredt i varme klimaer verden over. De vigtigste regioner og deres stil: