Amarone della Valpolicella (DOCG)

Amarone er en af danskernes helt store vinfavoritter, og har nydt stigende popularitet gennem de sidste 10-15 år. Det er ikke en af vinverdenens såkaldte store vine, men alligevel appellerer den til den brede befolkning i lille Danmark. Ung som gammel. Måske skyldes populariteten, at vinene produceres i Verona – et yndet turistmål for danskere. Eller måske skyldes det, at dens fyldige, varme karakter passer perfekt til en kold vinteraften. I 2009 blev Amarone della Valpolicella endelig ophøjet til DOCG status, små 20 år efter navnet officielt blev lanceret.

Amarone er en tør rødvin, der fremstilles i Valpolicella. Der fremstilles også en sød udgave som kaldes Recioto della Valpolicella. Begge vintyper kaldes passito, der hentyder til at de er fremstillet af tørrede druer. Recioto er en sød vin, mens Amarone er dens tørre modstykke. Amaro betyder bitter og henviser til, at Amarone er en bitter (tør) udgave af den oprindeligt søde vin. Fremgangsmåden er den samme for begge vintyper. Man tager de bedste druer og lægger dem til tørre. Processen kaldes appassimento på italiensk, og vinene betegnes passito. Druerne tørres på måtter eller i kasser og ligger til begyndelsen af det efterfølgende år. Processen bevirker, at en stor del af druernes væskeindhold fordamper. Den tilbageværende ekstrakt bliver mere intens og mindre syreholdig. Den efterfølgende gæring afgør, om der kommer en tør eller en sød vin ud. Stoppes gæringen, før alt sukkeret er omdannet, vil vinen indeholde restsukker, som gør den sød. Så har vi Recioto. For Amarone må der maksimalt være 0,4 % restsukker. Det er skellet mellem den tørre og den søde variant. Vinen skal minimum indeholde 14% alkohol, men ofte nærmer den sig 17%.

De to Amarone skoler

Som med så mange andre italienske vine, er der opstået to divergerende skoler. Traditionalisterne og modernisterne. Traditionalisterne benytter gamle og ikke-optimale opbindinger af vinstokkene og tørrer druerne på loftsrum med naturlig ventilation. Det giver øget risiko for udvikling af råd, enten den farlige gråskimmel eller den ædle råd. Ædelt råd kendes fra søde vine som Sauternes, men i tør Amarone giver den mere sødme, fedme og fylde – til gengæld på bekostning af farve, tannin og smagsnuancer. Traditionalisterne lagrer desuden vinen på gamle fade, som ikke afgiver nyt egetræspræg.

Modernisterne har derimod moderniseret vinfremstillingen fra vinstokkenes opbinding til brugen af nye egefade. De benytter kontrolleret tørring af druerne, hvilket sikrer, at der ikke opstår ædelt råd. De moderne Amarone vine har en mørkere farve, højere indhold af garvesyre og dermed længere lagringspotentiale. De udvikler sig derfor også til mere komplekse vine når de får lov til at ligge i kælderen. Det er vine med mere frugt, mere friskhed og tydeligt fadpræg.

Historie

I 2009 blev Amarone ophøjet til sin egen DOCG, hvor den før lå under Valpolicella DOC. Problemet har i mange år været, at Amarone er langt mere populær end traditionel Valpolicella. Forbrugeren kender navnet Amarone bedre end Valpolicella. Amarone DOCG er ikke et særskilt geografisk område, men en række krav til druesorter og fremstilling, der skal opfyldes, før flaskerne må bære bandarolen.

Producenter

Modernisterne: Romano Dal Forno og Allegrini. Priserne er skyhøje, op til flere tusinde kr. pr. flaske.

Traditionalisterne: Giuseppe Quintarelli, Bertani og Masi. Quintarelli ligger også i den absolut dyreste ende, mens Bertani og Masi er til at komme i nærheden af.

Druerne

Amarone defineres primært af fire druesorter: Corvina Veronese, Corvinone, Rondinella og Molinara. Corvina Veronese er den absolut vigtigste sort. Den er rygraden i de bedste vine fra området.