Egefad

Egefade har været brugt i mere end 2.000 år. Oprindeligt af et praktisk hensyn, men senere fordi det på mange måder kan gøre vinen bedre. Næsten alle store vine har været i kontakt med egefade. Det er især de franske barrique på 225 liter, der benyttes.

Fade lavet på eg benyttes i stor stil til vinifikation. Fadlagring kan gøre vinen blødere, mere kompleks og tilføre aromaer som vanilje og krydderier. Udgangspunktet skal være godt, for fadlagring kan gøre produktet bedre.

I dag forbindes fadlagring med kvalitet, men det er det ikke nødvendigvis. En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre at ligge på fad. I dag er det langt billigere at lagre vinen på stål- eller cementtanke, så egefade kun bruges til dyrere vine.

Egefade fås i en række standardstørrelser:

For et typisk fad på 225 liter fordamper der omkring 20–30 liter vin. Det er mest vand og alkohol, der fordamper, hvilket gør den tilbageværende vin mere koncentreret. Da udbyttet bliver lavere, og prisen for nye fade skal lægges oveni, er fadlagring en forholdsvis dyr proces. Til gengæld bliver vinen blødere og mere kompleks.

Typer af egetræ

Overordnet findes der to typer egetræ: hvid og rød. Det, man søger, er træ med lav porøsitet og lav gennemtrængelighed for ilt – dvs. træ, hvor vinen kun langsomt kan ånde igennem. Træets struktur siges at være fint, hvis årringene ligger tæt og regulært. Omvendt siges træet at være groft, hvis der er langt mellem ringene, eller de ligger irregulært. Det er udelukkende den hvide, der benyttes, da den netop besidder disse egenskaber.

Der findes hundredvis af sorter, men tre er særligt interessante:

Jo køligere klimaet er, jo langsommere vokser træerne, og jo finere bliver strukturen. Det betyder, at årringene ligger tættere.

Fra træ til fad

Fremstillingen af egefadene er afgørende for, hvordan vinen påvirkes. Målet er at forædle og komplementere vinen. Det stiller krav til valg af sort, fremstillingsmetode og forarbejdning.

Første udfordring er at vælge træsort, som beskrevet ovenfor, og dernæst at udvælge de bedste træer. Træerne, der benyttes, skal være mindst 100 år gamle – jo ældre, jo bedre. De fældes om vinteren, hvor de indeholder mindst saft. Træets marv skal være perfekt centreret. Bark, vækstlag og splintved kan ikke bruges, da de giver en grøn og bitter smag til vinen. Kun træets kerne bør benyttes til fremstilling af fade.

Når træet er udvalgt, kan håndværket begynde. En tøndemager kaldes for en bødker på dansk. I Europa splittes træet først til stave langs årene, hvorfor det er vigtigt, at årringene ligger regulært. Herefter lægges de til tørre i det fri, i både sol, regn og vind. Tørreprocessen kan tage fra 1 til 3 år, alt efter hvor vådt træet er, og hvor god kvalitet der ønskes. Jo vådere træet er, jo mere garvesyre indeholder det. Jo længere tid træet får lov at tørre, jo blødere vil det gøre vinen, men samtidig stiger træets pris også. I Amerika fremskyndes processen ofte ved at benytte tørreovne. Den fremgangsmåde er selvsagt langt hurtigere, men den blødgør ikke garvesyren i samme grad som udendørsmetoden og har en tendens til at gøre vinen bitter.

For at kunne bearbejde stavene til en færdig tønde, varmes stavene med damp og tønden samles over åbent ild. Når tønden er samlet, brændes den yderligere indvendig. Under denne proces nedbrydes træstoffer og cellulose, hvilket fremkalder de kendte aromaer. Generelt kan fadene ristes let, medium eller meget. Ristegraden afhænger af vinproducenten og den vin, de skal rumme. Jo lysere og delikat vinen er, jo lettere ristede fade skal benyttes. Fadene skal altså afstemmes nøje efter årgangen – og ideelt set efter vine fra forskellige marker.

En kostbar løsning

Egefade er dyre. Det skyldes, at der kun kan fremstilles ca. to tønder pr. træ, samt at en bødker kun kan fremstille ca. én tønde om dagen. Prisen er ca. 1.500 kr. for amerikansk eg, 3.000 kr. for fransk eg og 2.250 for østeuropæisk eg. Hvis vi antager, at der maksimalt kan produceres 300 flasker vin pr. fad, stiger prisen med 5–10 kr. pr. flaske, alt efter hvilken type fad der benyttes.