Côte Rôtie (AOC)

Côte-Rôtie er sammen med Hermitage Nordrhônes absolutte toppunkt for rødvin. Navnet betyder de ristede skråninger, og det er præcis hvad det er: Stejle, sydvendte granithæld, der fanger solvarmen og giver Syrah en intensitet og elegance, der er svær at finde andre steder. Appellationen er lille, kun omkring 300 ha, og de bedste vine hører til Frankrigs dyreste og mest eftertragede rødvine.

Baggrund og historie

Côte-Rôtie har en vinhistorie, der rækker tilbage til romertiden. Plinius den Ældre nævnte vinene fra Vienne (byen ved foden af skråningerne), og de stejle terrasser bærer stadig spor af romersk anlæg. Men i det meste af det 20. århundrede var appellationen i forfald. Vinmarkerne var ulønsomt stejle, og unge vinbønder forlod området for lettere arbejde i dalen.

Vendepunktet kom med Marcel Guigal. I 1946 begyndte han som lærling hos Vidal-Fleury, og i 1961 grundlagde han sit eget hus. Hans tre enkeltmarksvine fra 1978-årgangen, La Mouline, La Landonne og La Turque (kaldet "La-La'erne"), viste verden, at Côte-Rôtie kunne konkurrere med de allerbedste vine fra Bordeaux og Bourgogne. Robert Parker gav flere af dem 100 point. Priserne eksploderede, og appellationen blev genfødt.

Côte Brune og Côte Blonde

Appellationens hjerte er to skråninger, der vender mod syd over Rhônefloden. Legenden siger, at de er opkaldt efter to af Lord Maugirons døtre, en blond og en mørkhåret. Historien er charmerende, men forskellen er geologisk, ikke kosmetisk.

De fleste producenter blander druer fra begge zoner. Guigal er den store undtagelse: Hans tre La-La-vine er alle enkeltmarksvine, der rendyrker hver zones karakter.

Viognier i rødvinen

Côte-Rôtie er den eneste store rødvinsappellation i verden, der tillader en hvid drue i blandingen. Op til 20 % Viognier er tilladt, og det er ikke et kompromis. Det er en bevidst teknik.

Viognier samgæres med Syrah fra starten. Effekten er veldokumenteret: Viogniers anthocyaniner binder sig til Syrahs farvestoffer og stabiliserer farven. Samtidig tilfører den florale noter, abrikostoner og en silkeblød tekstur, der runder Syrahs ellers stramme tannin. Guigals La Mouline med 10–11 % Viognier er det mest berømte eksempel. Vinen er mere parfumeret og silkeagtig end La Landonne (100 % Syrah).

I praksis bruger de fleste producenter under 5 % Viognier, og andelen er faldende. Men selv en lille mængde kan mærkes.

Vinstil

Côte-Rôtie-Syrah er mere elegant og floralsk end Hermitage. Hvor Hermitage er bred, mørk og monumental, er Côte-Rôtie mere parfumeret og finmasket. Duftnoterne centrerer sig om viol, mørke bær, røg, bacon, sort peber og oliven. Med alder udvikles læder, trøffel og cedertræspræg.

Fadlagring varierer. Guigal lagrer sine La-La-vine i op til 42 måneder i nye barriques, hvilket giver en intens vanilje- og toastkompleksitet. Andre producenter (Jamet, Clusel-Roch, Rostaing) foretrækker ældre fade, der lader frugten og terroiret tale tydeligere. Begge tilgange producerer vine i verdensklasse.

Drikkemodenhed

Côte-Rôtie kræver tålmodighed. Basis-vine kan drikkes efter 5–8 år, men de bedste enkeltmarksvine behøver 10–15 år for at åbne sig. I store årgange holder topvinene 25–40 år. Gode årgange: 1999, 2003, 2005, 2009, 2010, 2015, 2017, 2019, 2020.

Væsentlige producenter

E. Guigal (La Mouline, La Landonne, La Turque) · René Rostaing · Stéphane Ogier · Domaine Jamet · Clusel-Roch · Pierre Gaillard · Domaine de Bonserine · Vidal-Fleury · M. Chapoutier (La Mordorée) · Yves Gangloff