Drikkevindue

Drikkevinduet er det tidsrum efter tapning, hvor en vin er i sin optimale balance – ikke for ung, ikke for gammel. For de fleste vine er vinduet bredt og umiddelbart: En Beaujolais Villages er bedst inden for 1–2 år. For et mindretal af lagringsegnede vine forskyder vinduet sig årevis eller årtier frem i tiden. Det gælder kraftige rødvine, store søde vine og visse hvidvine med høj syre.

Diagrammet nedenfor illustrerer forløbet for en lagringsegnet rødvin af god kvalitet. Den røde zone markerer drikkevinduet – perioden, hvor de tertiære aromaer er til stede, tanninen integreret og balancen opnået:

Tre faser

En lagringsegnet vin gennemgår tre faser:

• Lukket fase: De første år efter tapning. Tannin er hård og astringerende, primære frugtaromaer dominerer, tertiære noter er fraværende. Vinen er ikke nødvendigvis dårlig – den er bare ikke klar. En ung Barolo eller moden Bordeaux i denne fase kan smage fladt og kantet.
• Drikkevindue: Tannin er sammenkædet og integreret. Tertiære aromaer (læder, tobak, trøffel, cedertræ) er til stede. Balancen er opnået. Det er her vinen er på sit bedste.
• Forfald: Frugt fader, syre begynder at dominere, aromaerne flades ud. Vinen er stadig drikkelig, men det bedste er forbi. Bundfaldet er ufarligt – hæld forsigtigt.

De fleste vine har intet vindue

Det er vigtigt at understrege. De fleste vine er lavet til at drikkes inden for 1–3 år fra tapning. De har ikke en lukket fase og vinder intet ved lagring. Friske hvidvine, rosévine, let frugtede rødvine og de fleste hverdagsvine er i deres drikkevindue allerede ved købet. De falder ikke i kvalitet ved at drikkes med det samme. En flaske, der opbevares for længe, risikerer at falde fra sin top og ud af vinduet.

Se lagring for en oversigt over, hvilke vine der konkret belønner tålmodighed, og balance for, hvad der karakteriserer en vin på sit peak. Lagring kræver korrekte betingelser. Se Opbevaring af vin.