Rosévin

Hverken rødvin eller hvidvin. Farven fra kort skalkontakt med røde druer. Fra lyslaks Provence-stil til dyb kirsebærrød Tavel.

Tekststørrelse
Rosévin er hverken rødvin eller hvidvin, men en selvstændig vinkategori, med sin helt egen produktionsmetode og stil. Farven spænder fra det lyseste laksefarvet til dyb kirsebærrød, afhængigt af druesort og metode. Vinene produceres næsten udelukkende af røde druesorter – dog med markant kortere skalkontakt, end ved rødvinsfremstilling.

Fremstillingsmetode

Den vigtigste og mest udbredte metode er macerationsmetoden, altså direkte presning. Her knuses druerne så skallerne kommer i kontakt med mosten. Det sker i 2-24 timer afhængigt af ønsket farveintensitet. Jo kortere maceration, jo lysere og mere delikat en rosévin. Mosten presses derefter fra skallerne og gæres videre som hvidvin.

Saignée, blødning, er en anden tilgang: Under produktion af rødvin tappes en del af mosten fra på et tidligt stadie, inden den har fået sin fulde farve. Mosten gæres derefter separat som rosévin. Det giver typisk en mere fyldig og aromatisk vin, end direkte presning. Metoden benyttes i Bourgogne og Champagne.

En tredje metode, blanding af rødvin og hvidvin, er forbudt i EU for stillestående vine, men tilladt for rosé Champagne, der fremstilles ved at blande Pinot Noir-vin med Chardonnay-vin inden andengæring.

Smag og aroma

Rosévin har langt færre tanniner end rødvin og et mere frisk og frugtig, med aromaer af jordbær, hindbær, vandmelon og blomster. Den adskiller sig fra hvidvin ved at have et let tanninbid og en mere bærpræget karakter. Syre og friskhed er afgørende for kvaliteten. De fleste stilarter er tørre.

Stilarter

Rosévin produceres i hele Middelhavsområdet og i stigende grad globalt. Stilen varierer markant efter region, druesort og metode:

RegionLandDruesorterKarakteristika
ProvenceFrankrigGrenache, Cinsault, MourvèdreDen ikoniske stil: lysrosa, tør og delikat. Verdens mest anerkendte roséregion
TavelFrankrigGrenache, Cinsault, MourvèdreKraftigere og mere vinøs. Dybere farve, mere krop. Kan lagres 3–5 år
Sancerre RoséFrankrigPinot NoirElegant, mineralsk og lys. Loire-præcision i roséform
Bandol RoséFrankrigMourvèdre, GrenacheMere struktur og lagringspotentiale end Provence. 5–10 år for de bedste
Cerasuolo d'AbruzzoItalienMontepulcianoDyb kirsebærfarve og fyldig krop. Mere rødvinspræget end Provence
Chiaretto del GardaItalienCorvina, RondinellaLet og frisk fra Gardasøen. Italiens svar på Provence
Rioja RosadoSpanienGarnacha, TempranilloFrugtig og umiddelbar. Ofte lidt mere krop end franske roséer
Vinho Verde RoséPortugalEspadeiro, PadeiroLet, frisk og med en anelse prikken. Lavt alkoholindhold
MarlboroughNew ZealandPinot NoirFrisk, aromatisk og let. Stigende kvalitet

Rosé er den hurtigst voksende vintype globalt. Provence alene producerer over 150 millioner flasker årligt.

Drik rosé det første år. Køb altid den nyeste årgang. Undtagelsen er Tavel og seriøs Bandol-rosé, der kan lagres 5–10 år og udvikle noget uventet.

Lagringspotentiale

De fleste roséer produceres til at drikkes unge og friske – inden for 1 til 3 år fra høsten. Undtagelser eksisterer: Bandol Rosé fra Provence og visse Tavel-vine kan lagres 5-10 år og udvikle bemærkelsesværdig kompleksitet med noter af honning, nødder og tørret frugt.
Læs mere i leksikonet →
Etiketscanner
Foto af etiket