New Zealand
Kort over New Zealand i New Zealand
- Størrelse: Udenfor top 20 (kvantum)
- Areal: 269.000 km2, heraf min. 24.000 ha. med vin
- Indbyggere: 4,3 mio.
- Indeling: 15 regioner
- Bedste region: Marlborough
- Primære druesorter: Sauvignon Blanc, Pinot Noir
Vinene fra New Zealand må ikke sammenlignes med dem fra Australien. De to lande komplimenterer hinanden mere end de ligner hinanden. New Zealand har et enestående køligt klima, som giver ideelle vækstbetingelser for Bourgogne-sorterne Pinot Noir og Chardonnay, men også Sauvignon Blanc, som kendes fra Loire i Frankrig. I de varmere områder modnes Merlot og til dels også Cabernet Sauvignon.
Klima og geografi
New Zealandsk vin produceres primært i 10 regioner, der spænder over 1.600 km. fra nord til syd. Selvom befolkningstal og areal er lavt, varierer klimaet ganske meget fra nord til syd. Der er tre karakteristika, der definerer det New Zealandske klima: breddegrad, havet og topografien. New Zealand har et temperet klima, der påvirkes af varme vinde fra Australien og kølige vinde fra Antarktis. Disse to påvirkninger tæmmes af havet, som gør, at New Zealand ikke er udsat for ekstreme temperaturer, men dog vigtige udsving. Havet er også med til at skabe luftfugtighed. Endelig er topografien defineret af høje bjergkæder, der effektivt stopper voldsomme vinde.
De New Zealandske vinmarker nyder altså godt af et maritimt klima, der gør somrene køligere og vintrene mildere, end hvad man ellers forventer på disse breddegrader. Mindst lige så vigtigt er det, at nætterne om sommeren er kølige, selv på varme sommerdage. Temperaturen svinger derfor meget fra dag til nat, hvilket er essentielt for at bevare frugten og syren i druerne. Tilsammen skaber det fuldmodne druer, der stadig er rig på frugt og syre, altså et klima, der i store træk mere minder om det vi finder i Europa, end det vi finder i Australien. Vin og druesorter
De absolut største sorter er Sauvignon Blanc, for det hvide, og Pinot Noir for de røde. Det er også de to vine de fleste forbinder med New Zealand. De to tilsammen står for omkring 60% af all vin. Mere overraskende er det, at Pinot Gris, Riesling, Gewürztraminer og Sémillon også er at finde på top 10 listen over mest plantede druesorter. Rødevinen laves typisk på en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot eller på Pinot Noir. I Hawkes Bay, som er hjemsted for de bedste rødvine, er der begyndt at dukke vine på Syrah, Tempranillo, Montepulciano og Sangiovese op. Men det er stadig Bordeux-sorterne der definerer New Zealandsk rødvin. Stilen er frugtdreven med behersket brug af egefad. Vinene skal drikkes unge. - 42% Sauvignon Blanc
- 17% Pinot Noir
- 14% Chardonnay
- 5% Merlot
- 5% Pinot Gris
- 3% Riesling
- 2% Cabernet Sauvignon
- 1% Gewürztraminer
- 1% Syrah
- 1% Sémillon
På hvidvinsfronten er det Sauvignon Blanc og Chardonnayder suverænt dominerer, men der laves hvidvin på en bred vifte af sorter. Chardonnay hersker mod nord og Sauvignon Blanc mod syd. Stilen for Chadonnay afhænger mere af producenten end af regionen.
Historie
Dyrkning af vin på New Zealand går tilbage til kolonitiden. I 1851 blev den første og ældste vinmark anlagt af den katolske kirke omkring Hawke's Bay. Grunde økonomiske og lovgivningsmæssige forhold, var vindyrkning kun et lille foretagende i det 18. århundrede. Op igennem det 19. århundrede medbragte et stigende antal immigranter ny vinden om vitikultur. De anlagde nye vinmarker, der primært fremstillede portvin og sherry. Først helt op i 1960'erne og 1970'erne, begyndte det New Zealandske vineventyr, som vi kender i dag, at tage form. Marlborough var den første region, hvor vine mærket med årgang og druesort, blev produceret. I 1977 var første årgang, hvor den markante Sauvignon Blanc stil vi kender i dag, blev fremstillet. Success gav vinbønderne mod på mere. Der blev anlagt nye vinmarker og investeret i ny teknologi. Det var en selvforstærkende effekt, hvor øget efterspørgsel resulterede i større produktion. Sucesssen i 1980'erne var så stor, at der blev plantet i øst og vest, både med populære og mindre populære druesorter. Overplantningen nåede i 1984 et omfang der gjorde, at der ved lov blev givet tilskud til at nedlægge visse vinmarker, så kvaliteten stadig kunne sikres.
Årgangstabel for New Zealand
Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.