Vinkultur

Vin er ikke hvad det var. Ikke vinen selv – den har aldrig været bedre. Men måden vi vælger, drikker og tænker om vin har ændret sig fundamentalt over de seneste 50 år. Og det er forbrugeren, der har drevet forandringen.

Skiftet kan aflæses direkte i produktionstallene. De traditionelle vinlande producerer mindre, mens den nye verden er vokset eksplosivt:

1970'erne – den søde begyndelse

For de fleste danskere begyndte vin med noget sødt. Liebfraumilch fra Tyskland, Mateus Rosé fra Portugal, billig Lambrusco fra Italien. Det var vine, der ikke stillede krav. Vin var ikke en interesse – det var et alternativ til øl ved festlige lejligheder.

1980'erne – Californien og den nye verden

Judgment of Paris i 1976 ændrede alt. Californiske vine slog franske i en blindsmagning – og pludselig var vin ikke længere et europæisk monopol. Robert Mondavi havde allerede i 1966 grundlagt sit vineri i Napa Valley med en ambition om at lave vine på niveau med Bordeaux. Ti år senere gav Judgment of Paris ham ret. Australien, Chile, Sydafrika og New Zealand fulgte efter. Cloudy Bay satte i 1985 New Zealand på kortet med en Sauvignon Blanc, der sprængte alle forventninger. Torres i Spanien vandt blindsmagninger mod Bordeaux. De lavede vine, der var frugtige, tilgængelige og med druens navn på etiketten i stedet for en uforståelig fransk appellation.

For forbrugeren var det en befrielse. Man behøvede ikke længere at forstå Bourgognes hierarki for at købe en god Chardonnay. Man købte bare en australsk.

1990'erne – Parker og egetræets årti

Robert Parker og hans 100-point skala gav forbrugeren et kompas. Høje point betød gode vine – simpelt, målbart, trygt. Producenterne tilpassede sig: Mere ekstraktion, mere nyt egetræ, mere alkohol, mere frugt. Den stil solgte. Vinen blev mørkere, kraftigere og mere ensartet.

Det var også årtiet hvor ABC-bevægelsen opstod som modreaktion på den overmalede Chardonnay. Og bag-in-box gik fra at være synonym med dårlig vin til at blive en praktisk hverdagsløsning.

2000'erne – terroir og autenticitet

Pendulet svingede. En ny generation af vinelskere begyndte at spørge: Hvor kommer vinen fra? Hvem lavede den? Hvordan? Terroir-begrebet, der altid havde været centralt i Frankrig, blev globalt. Producenter i Californien, Australien og Chile begyndte at nedtone egetræet og lade stedet tale.

Samtidig eksploderede interessen for ukendte regioner og glemte druesorter. Grüner Veltliner fra Østrig, Albariño fra Galicien, Assyrtiko fra Santorini – vine, der for ti år siden var ukendte, blev pludselig efterspurgte.

2010'erne – naturvin og det personlige

Naturvin-bevægelsen var det mest radikale skift. Minimal intervention, ingen tilsat svovl, vilde gærstammer, amforalagring. For tilhængerne var det autenticitet. For kritikerne var det fejlbehæftede vine med et godt markedsføringskoncept.

Uanset holdning ændrede naturvinen forbrugerens forventning. Vin behøvede ikke længere at smage "korrekt". Den måtte gerne være lidt mærkelig, lidt uforudsigelig, lidt personlig. Det åbnede døren for orangevin, pét-nat og en hel bølge af eksperimenterende vinproducenter.

2020'erne – bæredygtighed og bevidsthed

I dag er den bevidste forbruger den vigtigste kraft. Økologi, biodynamik og bæredygtighed er ikke længere nicher – de er forventninger. Klimaforandringerne tvinger vinregioner til at tilpasse sig: Nye druesorter, højere beliggenhed, tidligere høst.

Priserne er steget markant for de bedste vine. Bourgogne og Champagne er blevet investeringsobjekter. Samtidig har, der aldrig været bedre muligheder for at finde fremragende vin til rimelige priser – fra Portugal, Sydfrankrig, Grækenland og Sydafrika.