Vinlande > Spanien > Andalusien > Jerez y Manzanilla
Jerez y Manzanilla
Vine og anmeldelser
Vine fra Jerez y Manzanilla
0 vine til salg fra 0,00 kr.
Anmeldelser fra Jerez y Manzanilla
Der er 0 vinanmeldelser.

Jerez y Manzanilla (DO)

Kort over vinregion Jerez y Manzanilla
Andalusien

Jerez y Manzanilla er hjemsted og højborg for produktionen af Sherry. I 1990'erne afgjorde EU, at kun hedvin fra herfra, må kaldes Sherry. Årsagen til at området er så velegnet til produktion af hedvin, skal findes i jordbunden og indflydelsen fra Atlanterhavet. Andalusien er Spaniens mest nordlige provins og temperaturen er høj og stabil. Havets kølende effekt, er med til at give Sherryen syre, der gør at den ikke bliver flad og syrefattig som en dessertvin fremstillet under den bagende sol, ellers kan blive.

Fremstilling af Sherry

Som hos alle andre hedvine, stoppes gæringen i utide ved at tilsætte destilleret alkohol. Derved kan man bevare en stor del af druemostens naturlige sødme og det er muligt at opnår en højere alkoholstyrke. En speciel egenskab ved Sherry, er at den lagres på fade, der kun er fyldt 80%. De sidste 20% er luft. Florlaget giver vinen karakter og beskytter mod oxidation. Sherry laves på første pres af druemosten, mens resten benyttes til andre produkter end hedvin.

Sherrytyper

Der fremstilles adskillige forskellige typer Sherry, deriblandt:

TypeAlkoholBeskrivelse
Fino Sherry15-18%En meget lys og delikat Sherry, der udvikler flor. Vinen er meget tør.
Manzanilla Sherry15-19%En speciel lys version af Fino Sherry, der kommer fra kystområdet ved Sanlucar. Kystområdet bidrager med en let saltet smag. Vinen fremstilles efter samme princip som Fino, men havets indflydelse giver en helt anden vin.
Amontillado Sherry16-22%Samme fremstilingsproces som Fino, men uden så megen flor. Den udsættes tilsidst for ilt, hvilket får den til at oxidere. Farven er dybere og vinen er tørre. Den ligger længere tid på fad og har en højere alkoholstyrke.
Oloroso Sherry17-22%En mørkere og dybere Sherry, der indeholder en større mængde residualsukker. Den udsættes i større grad for ilt og er dermed den mest oxiderede af alle Sherry-typerne.
Creme Sherry15,5-22%En rig og dessertagtig Sherry, der fremstilles ved at blande forskellige vintyper.
Pedro Ximéne Sherry18%Denne type kendes også under navnet PX. Det er en rig og dessertagtig Sherry, i stil med Creme Sherry. Den laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret i solen.
Palo Cortado Sherry17-22%Denne type Sherry er ikke særlig udbredt. Det er en Oloroso Sherry, der lagres på en naturlig måde uden menneskelig indgreb.
Den søde Sherry kendes også som Jerez Dulce. Den fremstilles på tørrede druer eller ved at tilsætte druemost fra andre søde vine. Creme Sherry er den mest udbredte søde Sherry.

Druesorter i Jerez y Manzanilla

Moscatel, Palomino Fino, Pedro Ximénez