Chevalier-Montrachet (AOC - Grand Cru)

Chevalier-Montrachet er Puligny-Montrachets mest stramme Grand Cru. Marken ligger direkte ovenover Le Montrachet i 265–300 meters højde, præcis det bånd af skråningen, hvor jorden bliver tyndest og kalkstenen mest fremtrædende. Det er i den sparsomme kalkjord, vinen finder sin karakter. Mere mineralitet end fylde, mere spænding end sødme, en Chardonnay der drikkes med hovedet snarere end med hjertet.

Placeringen over Le Montrachet

Skråningen i Puligny-Chassagne deler sig i et smalt men afgørende højdebånd. Chevalier-Montrachet ligger øverst i 265–300 m, højere og stejlere end nogen af de andre Grand Crus i klyngen. Le Montrachet ligger midt på skråningen i 240–260 m med den optimale balance. Bâtard og Bienvenues-Bâtard ligger nederst i 230–245 m med dybere, mere fertil jord.

De 30–40 højdemeters forskel ændrer to ting markant: jordens dybde og dens indhold af ler. Chevaliers øvre position betyder at muldlaget over kalkstenen er tyndere, og at der er mindre ler til at holde på vandet. Under kølige årgange fører det til druer, der modner nødagtigt og stramt; under varme årgange redder højden vinen mod overmodning. Chevalier er den af de fire, der bedst håndterer varme år uden at miste syre og kontur.

Les Demoiselles og de andre parceller

Marken er ikke ensartet. Den øvre del, Les Demoiselles, udgør lidt over en hektar og er i praksis delt ligeligt mellem Louis Jadot og Louis Latour. Navnet – "jomfruerne" – stammer ifølge lokal tradition fra to ugifte døtre af Comte de Laguiche, som ejede parcellen i 1800-tallet. Cuvéerne herfra markedsføres altid særskilt og regnes blandt appellationens fineste. Resten af marken deles mellem Bouchard Père et Fils, Domaine Leflaive, Michel Niellon, Jean Chartron, Domaine de Montille, Domaine de la Vougeraie og en håndfuld mindre ejere.

Bouchard Père et Fils er den historiske og største ejer med ca. 2,5 hektar, hvoraf en del aftappes under den særskilte cuvée La Cabotte. Leflaive bringer biodynamisk disciplin og står for den mest mineralbårne tolkning af stilen. Michel Niellon – et lille Chassagne-hus, på trods af Puligny-parcellens beliggenhed – laver en af de mest undervurderede Chevalier-cuvéer. Produktionen er tæt tilbageholdt og sjældent set i detailhandel.

Vinstil

Chevalier-Montrachet er den mest stramtstrukturerede af Puligny-Chassagnes fire hvide Grand Crus. Hvor Le Montrachet har dybde og Bâtard har fylde, er Chevalier ren vertikalitet. Citron, flint, hvid blomst, en næsten saltlignende mineralitet fra den tynde kalkjord, og en syre der i ungdommen kan virke skærende. Det er en vin, der er uimødekommende de første fem år, begynder at bløde op efter ti, og først folder sig ud fuldt efter femten.

Stilen er mere ligefrem end Le Montrachet og mindre kompleks. En moden Chevalier fra Bouchard eller Leflaive udvikler sig mod ristede mandler, bivoks, hvid trøffel og citruszest – uden den brioche- og honningprægede fylde, Le Montrachet leverer. Mange kendere foretrækker Chevalier netop for den uforstyrrede mineralitet. Hvis Le Montrachet er orkester, er Chevalier klaversonate.

Drikkemodenhed

Lette årgange: 8–15 år. Middelårgange fra tophuse: 15–25 år. Topårgange (2014, 2017, 2019, 2020) fra Bouchard, Leflaive, Jadot Les Demoiselles og Niellon kan holde 30 år og derover. Chevalier er bygget til tid – den vil med stor sikkerhed skuffe hvis åbnet for ung, og sjældent være fuldt udfoldet inden år 12–15.