Albana di Romagna (DOCG)

Albana di Romagna fik i 1987 en titel, som appellationen siden har haft svært ved at leve op til. Det år blev den Italiens første hvide DOCG – den højeste klassifikation i landets hierarki – og valget vakte opsigt. De fleste kendere mente, at tørre vine af Albana-druen var for hverdagsagtige til at stå side om side med Brunello og Barolo. Beskyldninger om, at udnævnelsen var mere politisk end kvalitativ, har fulgt regionen lige siden. I dag kaldes appellationen officielt Romagna Albana DOCG, men det oprindelige navn bruges stadig.

Området ligger i den østlige del af Emilia Romagna og strækker sig gennem bakkerne syd for Via Emilia. Subzonerne Bertinoro, Faenza, Forlì og Imola dækker de kalkrige lerhøjdedrag, hvor de bedste marker findes. Resten af produktionen kommer fra flade områder nærmere Po-sletten, og her ligger også en stor del af forklaringen på det svingende kvalitetsniveau.

Fire stilarter på samme drue

Albana findes i fire officielle udgaver: tør (secco), halvtør (amabile), sød (dolce) og passito, hvor druerne tørres før presning. De tørre udgaver er det store problem. De kan virke tunge og en smule bitre i eftersmagen, uden den friskhed man søger i en hvidvin til måltidet. De halvtørre og søde versioner er mere drikværdige, men sjældent vine man bevidst opsøger.

Passito-versionen er undtagelsen. Her koncentrerer tørringen sukker og syre. Resultatet er gyldne dessertvine med noter af abrikos, fersken og bitre mandler. Syren holder sødmen i skak og giver vinene et reelt lagringspotentiale på 15-20 år. Det er i denne stil, at Albana-druen viser, hvorfor den overhovedet fortjener opmærksomhed.

Producenter og virkelighed

Referenceproducenten er Fattoria Zerbina i bakkerne ved Faenza, hvis passito Scacco Matto står som reference for stilen. Bortset fra en håndfuld seriøse producenter omkring Bertinoro og Forlì er størstedelen af produktionen dog kooperativt fremstillet massevin til det lokale marked. DOCG-stemplet dækker her over meget skiftende kvalitet, og for de fleste vinkøbere uden for Romagna, er appellationens status først og fremmest en kuriositet – ikke en garanti.