vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeItalienAbruzzoItalien > Abruzzo

Abruzzo

Kort over vinregion Abruzzo

Kort over Abruzzo i Italien

Abruzzo er et af de mest overskuelige områder i Italien. 90% af vinen produceres af kooperativer, men tallet er heldigvis faldende. Abruzzo har det højeste høstudbytte i Italien. Hele 108 hl/ha produceres der, hvor landsgennemsnittet er 69 hl/ha. I Bordeaux er græsen omkring 45 hl/ha og ofte lavere. De høje høstudbytter resulterer i meget store mængder vin fra et lille areal. Langt de fleste af vinene er derfor kønsløse og intetsigende. Men som så mange andre steder i Italien, spirer der også nye og innovative producenter frem i Abruzzo. Kan man finde frem til dem, får man god vin til en lav pris. Men indtil det generelle billede vender, er det stadig den masseproduceret bulkvin der tegner Abruzzons image udadtil, hvilket er det helt store problem.

Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesorten Montepulciano, der også går under navnet Montepulciano a'Abruzzo. Det er en rustik vin, der nemt bliver lettere kogt og tung. Men hvis der fokuseres på kvalitet kan der sagtens komme god vin ud af det. Faktisk fremragende vin! I takt med at resten af syditalien er ved omlægge produktionen fra kvantitet til kvalitet, er flere og flere producenter i Abruzzo begyndt at interessere sig for områdets potentiale. Høstudbytterne sænkes og som i resten af landet, eksperimenteres der i stigende grad med internationel druesorter. Det er især Cabernet Sauvignon og Merlot der satses på. Her kan der potentielt være tale om et helt nyt Toscana-eventyr.

Områdets overskulighed begynder at blive et problem. Forskellen mellem den nye seriøse vin og den traditionelle, øges hastigt. Der bliver derfor i stigende grad behov for at kunne skelne mellem godt og skidt - og ikke mindst at der sættes nye skærpede krav til høstudbytterne. Trebbiano d'Abruzzo dækker alt hvidvin, mens Montepulciano d'Abruzzo dækker alt rødvin. Problemet med denne simple opdeling er, at områderne næsten dækker det samme hele Toscana! Det er meget svært at sige noget generelt om så stort et område, hvilket kun gør det mere besværligt for de seriøse producenter, at få vendt Abruzzos image.

FAKTADruesorter i Abruzzo

Årgangstabel for Abruzzo

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2019

90

2018

87

2017

88

2016

90

2015

90

2014

83

2013

88

2012

90

2011

90

2010

93

2009

92

2008

90

2007

91

2006

92

2005

91

2004

90

2003

87

2002

88

2001

92

2000

93