Montepulciano d'Abruzzo (DOC)
Kort over Abruzzo i Italien
Montepulciano d'Abruzzo har sit navn efter druesorten Montepulciano, mens Vino Nobile di Montepulciano har sit navn efter byen Montepulciano - det er altså tre forskellige ting. Vinen der produceres i Montepulciano d'Abruzzo er ofte i den rustikke ende, der råber på at blive ledsaget af noget mad. Vinene er kendetegnet af at være mørke og krydret. Der laves masser af det og det er som hovedregel billigt.
Foruden de prisvenlige flasker, laves der også mere interessant vin. Det er vin med mere karakter og som med fordel kan gemmes nogle år, før de drikkes. Derudover laves der i en specialitet i Montepulciano d'Abruzzo; en mørk rosé kaldet Cerasuolo. Mosten opnår sin mørke farve ved at være i kort kontakt med drueskallerne.
Montepulciano, Montepulciano d'Abruzzo, Sangiovese
Årgangstabel for Montepulciano d'Abruzzo
Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.