Rully (AOC)
Kort over Bourgogne i Frankrig
Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais. Det kølige klima gør det endnu sværere at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer - og som også er de bedste.
De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre. Der produceres også mousserende vine på Champagnemetoden. De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige. For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år.