Mendel Malbec 2009 129,95 kr. hos Philipson Wine ved køb af 1 stk.Mendel Wines laver fem vine, tre røde og en enkelt hvid. To er rene Malbec og to er lavet på en blanding af Malbec og Cabernet Sauvignon mens den hvide er på Semillon. Mendel Malbec ligger prismæssigt som den anden billigste af de røde. Mendel Malbec er lagret 12 mdr. på 33 % nye franske egefade, hvilket er ganske tydeligt i aromane. Farven er dyb lilla. Aroamen er slagkraftig og let varm med et markant krydret og røget indtryk, kombineret med chokolade og brændte urter. I munden er vinen fyldig med fed tekstur, ganske saftig og koncentreret - fin balance mellem fedme og syre. I smagen noteres ligeledes chokolade men også en markant smag af kokos og lakrids i den relativt lange eftersmag - ikke megen frisk frugt har overlevet her. En meget let tilgængelig vin, lidt en please, eller måske snarere en Parker-favorit, men ikke desto mindre en god vin med fin struktur for en Malbec. Er i min optik, eller måske næse, noget bedre end fx Catenas Malbec. Det er bestemt ikke pondus der mangler, her skal der ikke skrues på flere håndtag, men en smule elegance kunne ønskes, men det kan topvinene forhånbentligt rode bod på. Til prisen, får man vad man betaler for.FaktaMendel Malbec 2009TypeRødvinProducentMendel WinesÅrgang2009Alkohol14SkruelågNejØkologiskNejDruerLandArgentinaOmrådeMendozaÅrgang 200989 - generelt for årgangenPris129,95 kr./1 stk.ForhandlerPhilipson WineVinanmeldelse maj 2012 af LBJ