Les Croix 2005
189,95 kr. hos H.J. Hansen ved køb af 1 stk.
Vi har her fat i en biodynamisk vin der er ufiltreret. Halvdelen af vinen er lagret på næsten nye egefade, hvilket tydeligt fornemmes i både smag og duft. Duften er frugtig, med friske bær, bitre kirsebær, brombær og lidt røg fra fadlagringen. I munden er den tør med en meget livlig syre, næsten syrlig al a umodne ribs. Kroppen er overraskende let af en Syrah, næsten lidt tynd i det. En udpræget madvin, der skal have noget at stå imod med. Jeg prøvede med klassisk lam, som jeg ikke helt synes gik i spænd med vinen. I forhold til prisen er der simpelthen for lidt at komme efter og for megen syre. Måske er det de biodynamiske dyrkningsforhold der gør, at jeg aldrig blev helt gode venner med denne vin.- TypeRødvin
- ProducentDomaine les Bruyeres
- Årgang2005
- Alkohol13
- SkruelågNej
- ØkologiskJa
- DruerSyrah
- LandFrankrig
- OmrådeCrozes-Hermitage
- Årgang 200594 - generelt for årgangen
- Pris189,95 kr./1 stk.
- ForhandlerH.J. Hansen
Vinanmeldelse november 2009 af LBJ