Bom ba ba bá 2010
69,00 kr. hos Vin & vin ved køb af 6 stk.
Vinen med det mundrette navn, Bom ba ba bá, kommer fra et af de små oversete kultsteder i Toscana, Bolgheri. Stedet er kendt for at have fostret begrebet Super-Toscaner. De vine plejer at være dyre, faktisk ganske dyre, men her har vi fat i en hverdagsvin til en yderst rimelig pris på 69 kr. ved køb af 6 stk.
Farven er transparent og vinrød. Ganske aromatisk næse med typisk Sangiovese duft som udmønter sig i kirsebærsten dertil Livol vitaminpille, roser og balsamico. Frugt kombineret med et dybere lag af tørrede elementer. I munden er vinen meget balanceret med frisk frugt, fin syre og frugtsødme. Syrah'en bidrager med ekstra fylde og lidt sødme - så den ellers til tider lidt stringente garvesyre fra Sangiovese er nedtonet. En meget tilgængelig vin der er tro mod de Toscanaske aner. Til prisen får man bestemt hvad man betaler for. God vin til traditionel italiensk landkøkken med pizza, pasta og risotto. I forhold til hvad supermarkederne kan tilbyde til den pris, så er Bom ba ba bá langt mere interessant.- TypeRødvin
- ProducentGuado al Melo
- Årgang2010
- Alkohol13
- SkruelågNej
- ØkologiskNej
- DruerSangiovese, Syrah
- LandItalien
- OmrådeBolgheri
- Årgang 201094 - generelt for årgangen
- Pris69,00 kr./6 stk.
- ForhandlerVin & vin
Vinanmeldelse januar 2013 af LBJ