Marsanne

Marsanne er den ene halvdel af Nordrhônes hvide dobbeltakt, hvor Roussanne er den anden. Marsanne er den robuste, pålidelige partner. Den giver fylde, voksagtig tekstur og en blød, rundmundet vin. I sin ungdom kan den virke nærmest neutral, men med tiden udvikler den en overraskende dybde af honning, mandel og tørrede blomster. Den har altid stået i Roussannes skygge som den "kedelige" af de to, men det er en forenkling.

Oprindelse og historie

Marsanne stammer fra Nordrhône og er opkaldt efter den lille by Marsanne i Drôme-departementet. Den har været dyrket i Hermitage og omliggende appellationer i århundreder og var historisk den dominerende hvide sort i Nordrhône, simpelthen fordi den er lettere at dyrke end Roussanne. Hvor Roussanne er lunefuld og sygdomsfølsom, er Marsanne robust og giver pålidelige udbytter.

I det 19. århundrede bragte franske immigranter Marsanne til Australien, hvor den fandt et nyt hjem i delstaten Victoria. Tahbilk (tidligere Château Tahbilk) plantede Marsanne i 1927. Disse stokke producerer i dag verdens ældste Marsannevin. Australien er det eneste land uden for Frankrig hvor Marsanne har opnået reel selvstændig betydning.

Klima og geografi

Marsanne er en varmekrævende sort, der modner tidligt og hurtigt kan miste sin syre i varme årgange. Det er druens akilleshæl. Uden tilstrækkelig syre bliver vinene flade og uinteressante. I Nordrhône, hvor det kontinentale klima giver tilstrækkeligt varme til modning, men kolde nok nætter til at bevare noget friskhed, finder Marsanne en rimelig balance. Men selv her er det Roussannes højere syre, der redder mange blendinger.

Jordbunden spiller en væsentlig rolle. Granit og kalksten i Hermitage giver de mest mineraldrevne Marsannevine, mens lerjord tenderer mod tungere, mere diffuse resultater. I Australiens Nagambie Lakes bidrager det varme klima og de sandede jorde til en frodig, tropisk stil, der er markant anderledes end Nordrhônes mere tilbageholdende udtryk.

Stil og smag

Marsannes signatur er en voksagtig, næsten olieret textur kombineret med en aromaprofil, der udvikler sig markant med alderen. Unge vine er ofte diskrete, med noter af akacie, hvide blomster og citrus. Med 5-10 års lagring forandrer vinene sig dramatisk og udvikler en gylden, honningagtig dybde med mandel, kvæde og tørrede abrikoser. Det er faktisk en drue, der paradoksalt nok er mere interessant efter lagring end som ung.

Alkoholen er typisk høj (13,5-14,5 %). Syren lav, hvilket giver Marsanne dens karakteristiske bredde og fylde. I Hermitage-blendingerne med Roussanne bidrager Marsanne med krop og voksagtig textur, mens Roussanne tilfører aroma og syrestruktur. De bedste hvide Hermitage-vine (fra producenter som Jean-Louis Chave og Chapoutier) kan lagres i 20-30 år og udvikle bemærkelsesværdig kompleksitet.

Marsanne i verden

Marsanne dyrkes primært to steder i verden: Rhônedalen og Australien. Det giver en interessant kontrast i stil.

I Sydrhône indgår Marsanne som en tilladt sort i appellationer som Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône, men her spiller den en underordnet rolle. I Languedoc og Provence bruges den i blendinger uden at have den samme prestige som i Nordrhône.