vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D F G I K L M N O P R S T V W X Z
Luk
Druesorter > M

Malbec

FAKTAMalbec

Malbec stammer fra det sydvestlige Frankrig, hvor den meget længe har været en fast ingrediens i blandingsvine, men uden at have gjort megen væsen af sig. I dag er det mere sandsynligt, at man kender den fra lande som Argentina og Chile, der begge laver vine på ren Malbec. Dernæst kaldes den ikke Malbec i Sydvestfrankrig, men for Auxerrois, og i Loire kaldes den for Cot. De mange synonymer taler ikke just for Malbecs kendskab og stjernestatus.

Malbec giver bløde saftige vine, der er mørke og parfumerede - hvis den altså plantes i et varmt klima. Før i tiden blev Malbec næsten udelukkende benyttet som hjælpesort i Bordeaux, til at blødgøre vinen. Men i dag har Merlot overtaget den rolle. Malbec indgår dog stadig flittigt i mange blandingsvine fra Sydvestfrankrig, men det er i Cahors den er mest udbredt, da der her ifølge lokal lov, skal være mindst 70% Auxerrois i vinen. Under de rigtige betingelser, kan Malbec altså sagtens stå på egne ben og mon ikke vi ser mere og mere til den fra fransk side?