Sammicheli Brunello di Montalcino 2007
190,00 kr. hos Irma ved køb af 1 stk.
Prøv at søg på nettet, og du vil intet finde. Typisk for en vin, der er fremstillet af et kooperativ. Normalt er det ikke just et kvalitetstegn, men det er ikke en regel. Der findes seriøse kooperativer - typisk også dem som gerne skilter med deres vine, og som dermed har en hjemmeside.
Vinen har en rødbrun farve. Moderat duft af overmodne bær, kamillete og mint med en let brændende fornemmelse i næsen. Virker lidt slatten i det. Man fristes til at sige, at det er en typisk kooperativ-Brunello, som til enhver tid kan hives ned fra supermarkedernes hylder, hvis det er den model man lige er på jagt efter. Jeg ved ikke om der findes et særligt Brunello-krydderi som kan tilsættes vinen, men de dufter og smager påfaldende ens. I munden er den blød og lettilgæneglig med en kort eftersmag. Fin vin, men burde koste 70 kr.- TypeRødvin
- ProducentSammicheli
- Årgang2007
- Alkohol14
- SkruelågNej
- ØkologiskNej
- Druer
- LandItalien
- OmrådeBrunello di Montalcino
- Årgang 200797 - generelt for årgangen
- Pris190,00 kr./1 stk.
- ForhandlerIrma
Vinanmeldelse oktober 2012 af LBJ