vinlex.dk

-et vinleksikon

Capitelles des Mourgues 2009

149,95 kr. hos Bichel ved køb af 1 stk.
Capitelles des Mourgues 2009 2009
Farven tangerer det sorte med rødlilla reflekser. Afgjort en lille sydfransk bombe. Intens varm og solmoden duft med en blanding af sydfranske brændte urter, yoghurt, røget kød, lejrbål og ikke mindst lakrids. I munden er den ganske massiv i form af en brændende fornemmelse fra alkoholen kombineret med en smag af sødlig medicinskab, et skud limfjordsporter (tjære) og masser af sort lakrids der nærmest bliver ved med af smage. Dertil en bitterhed som i en dårlig Østrigsk vin... Den er ikke så fyldig som forventet rent viskositetmæssigt, virker faktisk en smule tynd, men smagsintensiteten får den til at virke større end den er. Der er garvesyre til stede, men den mangler noget frugt og fylde til at danne en god struktur.

Den er hverken fugl eller fisk og så meget i ubalance, at den virker for alkoholisk og varm til min smag. Alkoholen er ikke godt nok integreret og så mangler den enten noget kølig elegance eller også mere frugtpunch som i en oversøisk vin, hvor der bliver spillet på alle tangenter.

Når den ikke får kun én stjerne skyldes det, at det ikke er en dårligt lavet vin og den har bestemt personlighed. I min bog er den bare ikke i balance. Men den deler vandene. Andre anmelder er stærkt begejstreret, mens endnu andre kan slet ikke drikke den. Det i sig selv finder jeg positivt og indikerer, at man ikke følger strømmen.
FaktaCapitelles des Mourgues 2009
  • TypeRødvin
  • ProducentChateau Mourgues de Gres
  • Årgang2009
  • Alkohol14.5
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerSyrah, Grenache, Carignan
  • LandFrankrig
  • OmrådeCostières de Nîmes
  • Årgang 2009 91 - generelt for årgangen
  • Pris149,95 kr./1 stk.
  • ForhandlerBichel
Vinanmeldelse af