Vinlande > Frankrig > Loire > Sancerre
Vine og anmeldelser
Vine fra Sancerre
0 vine til salg fra 0,00 kr.
Anmeldelser fra Sancerre
Der er 3 vinanmeldelser.
Årgangstabel Sancerre

11
10
09
08
07
06
05
04
03

Sancerre (AOC)

Kort over vinregion Sancerre
Loire

Sancerre er en bjergby der ligger på venstre bred af floden Loire og samtidig har det givet navn til en af Loires bedste hvidvinsregioner. Her laves nogle af de mest saftige og sprøde hvidvine på Sauvignon Blanc. De har en karakteristisk duft af stikkelsbær, græs, hyldeblomst og citrus. Stilen minder on den man finder i Puilly Fumé, men generelt er Sancerre sprødere. Der benyttes stort set aldrig fadlagring, hvilket gør at vinen bevarer sin friskhed og sprødhed. 20% af produktionen er rødvin og rosévin, men det er fortsat hvidvinen Sanccere er berømt for.

De bedste eksemplarer fra Sancerre kan lagres omkring 5 år. Prisen er steget markant de sidste 10 år, i takt med at brandet Sancerre er blevet opbygget. Man kan dog stadig finde en god flaske til omkring 100 kr. De nært beslægtede vine fra Puilly-Fumé plejer at være en tand dyrere.

Historie

Sancerre er kendetegnet ved at have en gunstig topogafi, der lige siden romertiden har gjort området populært til vindyrkning. Indtil midten af 1900-tallet blev der dyrket både rødvin og hvidvin vin på spisedruen Chasselas. De var selvsagt langt fra nutidens sprøde vine. Først op i 1970'erne og 80'erne blev Sancerre den store kommercielle succes, som kendes i dag.

Vinmarkerne i Sancerre er spredt over 14 landsbyer, de såkaldte Villages. Markerne ligger 200-400 moh. omkring byen Sancerre. På etiketten angives i nogle tilfælde kommunen, hvor marken er lokaliseret. De bedste kommuner er Sancerre, Chavignol, Bué og Verdigny.

Druesorter i Sancerre

Pinot Noir, Sauvignon Blanc