Fakta om vinen
Type
Rødvin
Producent
Jean Foillard
Årgang
2010
Alkohol
13.5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druer
Gamay
Land
Morgon
Område
Frankrig
Kort over vinregion Morgon


Årgang 2010
93
Pris
180,00 kr./1 stk.
Forhandler
Petillant

Brugerne synes
0 har vurderet vinen:

Côte du Py 2010

180,00 kr. hos Petillant ved køb af 1 stk.
Côte du Py 2010 2010

Det er langt imellem Beaujolais'er til over 100 kr. Endnu mere sjældent er det at finde en vin med lakforsegling, uanset om det så er en Beaujolais eller en anden vin. Det benyttes normalt til vine der kan og skal lagres i mange mange år, hvilket en Beaujolais netop ikke skal. Det er alt andet lige, ikke en almindelig Beaujolais vi har fat i her.

Farven minder mere om en mørk Bourgogne end om en Beaujolais, der typisk er saftevandsfarvet. Dernæst er der duften. Beaujolais får tit skudt i skoene, at det er feminine vine, der også bør drikkes af det feminine køn. Men ikke her. Den har en maskulin duft, men med feminine træk, for alkohol, syre og sødme er i fornem balance og den gennemgående cremethed gør at den virker dragende på en charmerende måde, og så ryger det maskuline vel lidt?

Den typiske sommerlige Beaujolais-næse er her erstattet af våd jord, mineraler, ren og knivskarp frugt, sort peber, valnød, violer og en cremet snert af chokolade. Det kunne jo nærmest lyde som en lille smagsbombe, men nej, det er alt sammen elegant pakket ind.

Var den smagt blindt, ville jeg skyde på alt andet en Beaujolais. Den minder mig mere om en blanding af en Bourgogne og en Rhône vin, end om en Beaujolais. Bourgogne grundet elegancen og letheden, Rhône grunden den rene frugt og peber. Måske skal forventningerne bare justeres et hak op og yderligere sammenligninger med de klassiske af slagsen til under 100 kr. skal udelades.

En interessant opvisning i, hvad Beaujolais også kan være, uden ophavet helt forsvinder.

Vinanmeldelse september 2012 af LBJ.

Flere vinanmeldelser fra Morgon (0)


middel god meget god fremragende exceptionel