Bourgogne Passetoutgrains
Kort over Bourgogne i Frankrig
Bourgogne Passetoutgrains er en selvstændig AOC, som må benyttes stort set i hele Bourgogne. Området skrives også som Bourgogne Passe-Tout-Grains. Modsat resten af Bourgogne, må vinen her laves på en blanding af flere druesorter. Der skal dog være mindst 1/3 Pinot Noir i vinen, mens resten typisk er Gamay, som er den primære druesort i Beaujolais. Det er derfor kun naturligt, at appellationen bygger bro mellem Bourgogne og Beaujolais. Vinen er frugtig, ukompliceret og skal drikkes ung og kølig. Den er som regel også billig, i hvert fald i relation til Bourgogne.
Chardonnay, Gamay, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Liébault, Pinot Noir