Villa Carlotti 2006 199,95 kr. hos Skjold Burne ved køb af 1 stk.Endnu en Amarone i glasset, denne gang fra SkjoldBurne. Vinen er mørkerød og medium dyb, ikke tæt og sort som de mest fyldige. Duften er udpræget italiensk med frisk mørk frugt og især kirsebær. Meget frugtig i smagen, med kirsebær, lakrids, chokolade og svesker efterfulgt af en lang eftersmag ligeledes af svesker og chokolade. Eftersmagen er let tør og har et fint bittert element i stil med kirsebærsten. Både farve, fylde og intensitet angiver en let Amarone, der til forveksling kunne tolkes som en Valpolicella eller Ripasso. Den er dog hverken spinkel eller tyndbenet. Vinen har faktisk en fin fylde, men en udpræget Amarone er det ikke. En dejligt frugtigt Valpolicella, med en lang eftersmag.FaktaVilla Carlotti 2006TypeRødvinProducentVilla CarlottiÅrgang2006Alkohol15.5SkruelågNejØkologiskNejDruerLandItalienOmrådeAmarone della ValpolicellaÅrgang 2006 93 - generelt for årgangenPris199,95 kr./1 stk.ForhandlerSkjold BurneVinanmeldelse februar 2011 af LBJ