Sottimanos vine dyrkes efter biodynamiske principper, med størst mulig respekt for naturen. Der er derfor ikke brugt sprøjtemidler og tilsætning af svovl er holdt på et minimum. Vinificeringen sker med naturlig gæring og lang tids maceration.
Vinen har en flot dyb farve. Duften er diskret, præget af urter og tørrede blomster som violer og roser. Frugten er sekundær og skubbet tilbage.
I munden er det primært de bløde tanniner og fedme i ganen, der præger billedet sammen med den lange tøre og mineralsk eftersmag. En atypisk barbera, som i stedet for at please fra start til slut, er mere frisk, mere mineralsk og har en mere uretepræget karakter. Det er en interessant vin, som jeg nok vil sætte samme med mad, for at give den det modspil den fortjener.