vinlex.dk

-et vinleksikon

Marcel Lapierre Morgon 2016

250,00 kr. hos Bichel ved køb af 1 stk.
Marcel Lapierre Morgon 2016 2016

Det her er muligvis den bedste beaujolais jeg har smagt! Og historien bag er mindst ligeså interessant. Det der gør historien så spændende er, at Marcel Lapierre, der i dag er en legende i vinverdenen, var en af pionerne inden for naturvin. Han og Jules Chauve såede tilbage i 1981 de første tanker til en mere naturlig vindyrkning, som en modreaktion på den stigende brug af mekanisering, kemi og manipulation, i både marker og kældre. Flere kom til og i dag går den lille gruppe under betegnelsen the gang of four. De var arkitekterne bag det nutidige hipsteragtige begreb naturvin, som er at finde på alle smarte restauranter, her små 40 år senere.

Marcels Morgon er således en ægte naturvin af den oprindelige skole. Det betyder at markerne er pløjet og syntetiske sprøjtemidler er bandlyst. Vinen er hverken filtreret eller tilsat sulfitter. Druemosten er altså så tæt på sit råmateriale og terror som muligt – eller sagt på en anden måde, der er manipuleret minimalt med druerne. Fint nok, men hvordan smager det så?

Morgon er den mest maskuline af de 10 cru’er i Beaujolais og dermed lige så mørk og lige så fyldig som mange bourgognevine. På trods af, at den er lavet på Gamay, og ikke Pinot Noir, er lighederne til den fløjelsbløde bourgogne stor.

Duften er utrolig forførende og emmer af røde bær en masse; jordbær, hindbær, ribs, rabarber i fin kombination med stald, jord, svampe, lakrids – utæmmet natur! I munden er vinen fløjlsblød og læskende som de færreste vine. Den kræver en ledsager, der kan holde lidt igen, for ellers glider den ned som saftevand – det er en af de tydeligste markører for naturvin, at fraværet af kemi gør bældepotentialet proportionalt større.

Jeg synes det er vin i perfekt balance. Sammenlignet med en tilsvarende kvalitet fra bourgogne, er det her intet mindre end et røverkøb, selvom den er dyr på en beaujolaisvægt. Hvis du ikke synes beaujolais eller naturvin er særlig interessant, så prøv lige denne her – kan du ikke lide den, ja så kan du nok bare ikke lide hverken beaujolais eller naturvin!

FaktaMarcel Lapierre Morgon 2016
  • TypeRødvin
  • ProducentMarcel Lapierre
  • Årgang2016
  • Alkohol13
  • SkruelågNej
  • ØkologiskJa
  • DruerGamay
  • LandFrankrig
  • OmrådeMorgon
  • Årgang 201695 - generelt for årgangen
  • Pris250,00 kr./1 stk.
  • ForhandlerBichel
Vinanmeldelse af