George Duboeuf Beaujolais-Villages 2010 39,95 kr. hos Netto ved køb af 1 stk.En klassiker fra Netto, der har holdt prisen imponerende godt, den har stort set altid kostet omkring de 40 kr. George Duboeuf er nærmest indbegrebet af Beaujolais. Ikke at han er den bedste, men hans vine er blandt de mest udbredte og kan således findes i de fleste supermarkeder, både her i landet og i udlandet. Han laver både almindelig kommunevin, villages og alle Cru'erne, både i standard og prestige versioner - så udbudet er stort og priserne generelt små. Hans Beaujolais-Villages er blandt de billigste, men det er stadig en rigtig fornuftig vin. Den har en smaragdrød farve. Er lys og relativt transparant. Duften er sødlig med moden frugt, der tangerer det lidt henkogte. Her er primært jordbær og hindbær på den slikkede måde. I munden er vinen ligeledes sødlig med røde bær. Blød, let fyldig med en kort eftersmag. En feminin og sommerlig vin, der stort set er uden syre. Gør ingen fortræd, men kan omvendt drikkes af alle og et fint bud på en billig vin til terrassen - husk at drikke den kold.FaktaGeorge Duboeuf Beaujolais-Villages 2010TypeRødvinProducentGeorge DuboeufÅrgang2010Alkohol12.5SkruelågNejØkologiskNejDruerGamayLandFrankrigOmrådeBeaujolais VillagesÅrgang 201093 - generelt for årgangenPris39,95 kr./1 stk.ForhandlerNettoVinanmeldelse september 2012 af LBJ