Chateau Bois Pertuis 2005 139,95 kr. hos H.J. Hansen ved køb af 1 stk.Jeg har ventet et par år på at denne skulle blive klar og det er den blevet nu, omend den sagtens kunne klare et par år mere i kælderen. Vinen er lavet på en overvægt af Merlot, 75%, og ellers de klassiske Bordeaux-sorter: Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Farven er meget mørk og dyb. Næsen er virkelig lækker, med vanille, blyantspids, røg, ribs og mørke bær. Den duft alene, er næsten købet værd. I munden er vinen meget saftig og tør, med markante modne tanniner, der er blevet mere medgørlige med tiden, men som altså godt kan klare et til to år mere. Den høje andel af Merlot gør den fyldig og fed, som er med til at give et modspil til garvesyren. Perfekt til en rød bøf, som yderligere blødgør tanninerne. Eftersmagen er lang og tør.FaktaChateau Bois Pertuis 2005TypeRødvinProducentBernard MagrezÅrgang2005Alkohol13.5SkruelågNejØkologiskNejDruerMerlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet FrancLandFrankrigOmrådeBordeauxPris139,95 kr./1 stk.ForhandlerH.J. HansenVinanmeldelse juli 2010 af LBJ