vinlex.dk

-et vinleksikon

Cercius 2010

129,95 kr. hos Philipson Wine ved køb af 1 stk.
Cercius 2010 2010
Rober Parker gik helt i selvsving over denne vin med hele 94 point til en vin, der på langseringstidspunktet kostede et godt stykke under 100 kr. Parker har dedikeret størstedelen af sit hjerte til Bordeaux og Rhône, så hans vurdering har altid haft stor vægt.

Cercius er en bamsevin på hele 15 % alkohol. Varm og kraftfuld næse af sødlig varm frugt, hvor den høje alkohol på 15 % desværre trænger en smule igennem. Her er også lidt brændt provancekrydderi og ymer. I munden er der ligeledes sød frugt kombineret med lakrids og en god portion spændstige tanniner i eftersmagen, men også en varm fornemmelse af alkoholen. I eftersmagen noteres sødlig tobak. Vinen er ikke i perfekt balance og den mangler noget dybde og kompleksitet i både duft og smag. Det er ganske enkelt en jævn vin, hvor der er skruet kraftigt op for både duft og smag så den buldrer mere end den er berettiget til. Jeg vil hverken sætte ord som kompleks eller elegant på den og er fuldstændig uforstående overfor, hvorfor Parker er forelsket i vinen.
FaktaCercius 2010
  • TypeRødvin
  • ProducentMichel Gassier
  • Årgang2010
  • Alkohol15
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerGrenache, Syrah
  • LandFrankrig
  • OmrådeCôtes du Rhône
  • Pris129,95 kr./1 stk.
  • ForhandlerPhilipson Wine
Vinanmeldelse af