vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D F G I K L M N O P R S T V W X Z
Luk
Druesorter > V

Viognier

FAKTAViognier
  • OphavViognier
  • FarveGrøn
  • OprindelseFrankrig
  • Primære områdeCôtes du Rhône
  • DuftnoterMuskat, abrikos, akacie, honning, viol, pære, fersken
  • SynonymerIngen kendte

Viognier er en lidt overset druesort, der dog er ved at manifestere sig som en af de helt store grønne sorter. Chardonnay og Sauvignon Blanc er i dag de to helt store og allestedsnærværende sorter. Chardonnay er ofte den tykke faglagrede vin, mens Sauvignon Blanc er en helt tør og frisk vin. Viogier er i stigende grad ved at placere sig lige imellem de to, som værende en frisk, let sødlig vin, med både krydrede og parfumerede aromaer.

Viognier har længe været plantet i Languedoc i Sydfrankrig og ikke mindst i Nordrhône. I Nordrhône ligger området Condrieu, hvorfra nogle af landets dyreste hvidvine produceres på ren Viognier. Området er småt, produktionen lille og kvaliteten god, det giver naturligt høje priser. Det der er ved at ændre på billedet, er de oversøiske lande, med Californien i spidsen. Beplantningen af Viognier er ved at hale ind på Frankrig og andre lande følger trop. Det er spændende vine, som kan være et tiltrængt afbræk fra Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Smagen af Viogner

Ung Viognier er en frisk vin der egner sig godt som en apéritif. Det er også en meget aromatisk, floral og krydret vin med duft af viol, fersken, abrikos, æble og pære. Hvis vinen ikke er fadlagret er den lidt skarpere med et citruspræg og vægt på stenfrugten. Er den fadlagret bliver den mere cremet med toner af smør, røg og vanilje. Vinen en en perfekte ledsager til asiatisk og krydret mad, hvor den lette sødme og krydrede duft, går godt i spænd med maden. Maden skal være fyldig og have karakter.