Clare Valley (GI)

Kølig australsk bjergregion nord for Barossa, verdensberømt for mineralske Riesling med kalstenskarakter og æblefriskhed.

Tekststørrelse
Coonawarra Adelaide Hills Barossa Valley McLaren Valley Clare Valley Riverland

Clare Valley ligger ca. 130 km nord for Adelaide på et plateau i 400-500 meters højde, hvilket giver et markant køligere klima end de omliggende lavlandsregioner. Regionen er langstrakt og smal – ca. 30 km lang og 8 km bred – og er opdelt i en række subdale med individuelle mikroklimata. Clare Valley er verdensberømt for sin Riesling, som her producerer vine af kompromisløs kvalitet: Stramt citruspræget, mineralsk og med naturlig frisk syre, der modner smukt over 10-20 år. Den kalkstensrige undergrund afspejles direkte i vinenes karakter. En lokal særlighed er brugen af skruelåg, som Clare Valley-producenterne var pionerer for i Australien. Udover Riesling laves fremragende Shiraz og Cabernet Sauvignon. Producenter som Grosset og Jim Barry er internationalt anerkendte.

Læs mere i leksikonet →
Etiketscanner
Foto af etiket