Bag på etiketten kan man læse, at Campofiorin står for dobbelt gæring, altså må vi have fat i en ripasso fra Valpolicella. Vinen har lagret mindst 18 mdr. på træfade, der næppe er nye, til den pris og så er kliniske stålfade lige så gode.

Meget sød og slikagtig næse med Kongen af Danmark bolcher og masser af træ. Smagen er ligeledes sød og ristet, men fadsmagen minder mere om den der opstår når der tilsættes træspåner til vinen, som primært kendes fra Australien, frem for den der naturligt udvikles og bidrager med kompleksitet. En smule tyndbenet og enfoldig vin, der ikke skifter karakter fra smag til eftersmag. Det kunne være en billig vin fra Rhône, Valpolicella eller Australien, det er en konsumvin, der er designet til en specifik målgruppe, frem for at afspejle personlighed. Masi Campofiorin er et kvalitetsmæssigt step up, i forhold til den almindelige Masi, men vi bevæger os med små skridt op af ranglisten. Stadig en billig vin, men også en kedelig en af slagsen.