Hvid Hermitage er lavet på Marsanne og Moussanne, to druesorter der næsten drukner i det store hav af Chardonnay. Området er dyrt, prisen i top, så forventningerne til noget specielt, var ligeldes i top. Vinen er da også anderledes, men desværre langt fra en oplevelse til knap 600 kr. Udbyttet på 30 hl/ha er ekstremt lavt.

Hermitage Blanc fremstår med en let honninggul og let støvet farve i glasset. Duften er meget afmålt med lidt tørret blomst a la sæbe, der fortoner sig ved iltning. Dernæst melon og nænsomt doseret træ. I smagen går det let ristede træ igen, der næsten antager karakter af lakridsrod. Vinen er tør, har en meget lang, men også meget afdæmpet, eftersmag. Den er fed på både tunge og gane. Lang eftersmag og en fed vin, kunne lyde som en fyldig vin med stor krop, men den er nærmest det modsatte. Ingenlunde bombastisk eller påtrængende, men leder man efter, finder man en fin, delikat og feminin vin, med meget nænsomt doseret træ. Særdeles lækker, men alt alt for diskret og til en vanvittig pris. Parker har belønnet vinen med 93 point, så der er åbenbart delte meninger. Vin fra området har generelt en fantastisk levetid på op til 25 år, så måske den udvikler sig til noget stort og komplekst med alderen, men som ung er den altså for diskret til at sparke døren ind - dog stadig lækker, men man bliver nemt skuffet, hvis forventningerne er power vin til 600 kr.