135,00 kr. hos H.J. Hansen ved køb af 1 stk.
Rødvin fra Bierzo er endnu ikke de mest udbredte herhjemme. Vinen er som regel lavet på den ligeledes mindre kendte spanske sort Mensia og Pétalos er ingen undtagelse.
Pétalos er en tæt og dyb vin med en næsten sort farve og et let lilla skær. Duft af frisk mørk frugt og bær, let krydret med sød lakrids og frisk tobak. I munden ligeledes masser af frisk frugt, masser af power og tannin og en krydret eftersmag med peber. Lang tør eftersmag. Prøv den til let krydret mad i sydlandsk stil, og syren bidrager pludselig til at give maden liv. Flot ren og moderne spansk vin. Den er ung, men drikkemoden, for sådan skal den være. Ikke en stor eller kompleks vin, men ren og ligefrem.