Druesort Riesling
Riesling
Oprindelig druesort:
Riesling

Farve:
Grøn

Oprindelsesland:
Frankrig

Primære område:
Alsace

Karakteristika
Syre:

Garvesyre:

Bitterhed:

Sødme:

Fylde:

Alkohol:

Riesling

Riesling har den tvivlsomme ære af at være blandt ekspertnes absolutte favoritsorter, men langt fra lige så populær blandt den brede befolkning. Ikke at ingen drikker den, for de fleste kender sorten og den kan købes i alle supermarkeder, men den nyder bare ikke samme popularitet som fx Chardonnay. Chardonnay er populær, Chardonnay er ofte fadlagret og her ligger en del af forklaringen. Riesling er næsten aldrig fadlagret, de to ting passer bare ikke sammen - enten ser man det som et plus, at vinene er rene og tørre, eller også kan man ikke lide den rene vare.

Riesling er efterhånden plantet over hele kloden. Den kan som en af de få plantes så nordligt som i midttyskland og samtidig også i de oversøiske lande. Mest kendt er dog uden tvivl vinene fra Tyskland og Alsace i Frankrig. I Tyskland er den uden diskussion deres bedste grønne sort. De tyske vine har generelt en lavere alkoholandel, helt ned til 6-7%, og de er ofte lidt sødere end de Franske fra Alsace. Det er dog ingen regel, for begge steder laves både knastørre og lettere søde vine.

Helt søde vine fremstilles også i stor stil på Riesling. Sorten er en af de få, der giver fremragende reslutater både som tør og som sød vin. Der fremstilles søde vine på Riesling på forskellig vis. Dels kan der tilsættes sød most, gæringen kan stoppes før tid, så mosten indeholder restsukker, druerne kan være angrebet af ædelt råd, som kendes fra Sauternes og endeligt laves der den specielle type kaldet Eiswein. Eiswein fremstilles af frosne druer. Når de presses bliver vandet tilbage, i form af is, og den søde most kan sies fra, altså opnås en sødet koncentrat. Eiswein er relativt sjældent og altid dyr!

Duftnoter for Riesling

Lemon, Grapefrugt, Appelsin, Ananas, Muskat, Abrikos, Fersken, Lindetræ, Honning

Vinregioner med Riesling

Der er 84 vinregioner hvor Riesling dyrkes, klik på landet for at se dem:

84 distrikter
23 distrikter
14 distrikter
13 distrikter
12 distrikter
9 distrikter
8 distrikter
3 distrikter
2 distrikter

Synonymer for Riesling

Ingen kendte.