Monte Tessa Sangiovese 69,95 kr. hos Brdr. D ved køb af 6 stk.Sangiovese findes stort set kun i Italien og i langt overvejende del i Toscana. Men her er den altså dyrket i Apulien, Italiens hæl. Endnu mere overraskende er det, at vine her fra det sydlige Italien plejer at indeholde mere alkohol og power en dem fra nord - men nej, den er faktisk på beskedne 13 %. Monte Tessa Sangiovese har en rubinrød farve med god transparens og medium fylde. Mellemkraftig næse med let sødme og varm, med fokus på bær, syltede kirsebær og chokolade. I munden er vinen først og fremmest frugtig og saftig med venlige tanniner, der dog giver et større bid i eftersmagen, som er fint for Sangiovese. Klart drikkemoden nu og en fin hverdagsvin uden skarpe kanter eller andre unoder. Det er fint i det prisleje og skyldes også, at alkoholen er holdt nede på et fornuftigt niveau, der fremhæver frugten frem for alkoholen. Ganske charmerende hverdagsvin til en god pris og en spændende vinkel på Sangiovese.FaktaMonte Tessa SangioveseTypeRødvinProducentMonte TessaÅrgang0Alkohol12.5SkruelågNejØkologiskNejDruerLandItalienOmrådeApulienÅrgang 0 - generelt for årgangenPris69,95 kr./6 stk.ForhandlerBrdr. DVinanmeldelse maj 2013 af LBJ